20 år efter den første ‘Taxi’-film var en succes i de europæiske biografsale, er Luc Besson klar med sin femte film om Frankrigs hurtigste hyrevogn og chauffør
Året er 1998, og for den franske filmproducent Luc Besson er en hidsig Peugeot 406 en stormende biografsucces i ‘Taxi’. Historien om venskabet mellem taxachaufføren Daniel med den blytunge højrefod og den lettere klodsede kriminalbetjent Émilien skabte yderligere tre succeser på det store lærred frem til Peugeot 407 i ‘Taxi 4’ i 2007.
LÆS OGSÅ: AUDI ER KLAR MED 705 HESTEKRÆFTER I RS6
Spol frem i tiden. 11 år efter den seneste film er i hvert fald Luc Besson tilbage bag det filmiske rat, selvom ‘Taxi 5’ får en anden hovedrolle-besætning. Det hele bliver dog ikke uden glædelige gensyn, da både original-skuespillerne bag rollerne Kommisær Gibert og politibetjent Alain samt 407’eren fra ‘Taxi 4’ er med på ny.
Og at dømme ud fra traileren – som kan ses herunder – er det med gasspjældet helt åbnet.
Historien er som vi kender den. Politiet skal fange nogle superskurke i nogle hurtige italienske superbiler, så de har brug for hjælp fra Frankrigs hurtigste taxa ført af den mindst lige så hurtige chauffør, Daniel.
Det her er filmen, du skal se, hvis du er til franske gloser tilsat fart og spænding! ‘Taxi 5’ får premiere i hjemlandet Frankrig d.8 april 2018.