Verdens hurtigste bil i serieproduktion er Agera RS – her er beviset
Ikke mange timer efter Koenigsegg kunne dele nyheden om deres verdensrekord på 447 kilometer i timen i Agera RS, dukkede videobeviset op.
LÆS OGSÅ: KOENIGSEGG ER VERDENS HURTIGSTE – RAMMER 447 KM/T
Optaget i Nevadas ørken banker den lynhurtige svensker afsted i et afsindigt tempo. Rekorden er et gennemsnit af gennemløb frem og tilbage over strækningen. Men faktisk nåede den 1.360 hestes hyperbil hele 457.5 kilometer i timen.
Og det er netop det, vi har levende billeder af i videoen herunder. Det vilde er måske ikke så meget tophastigheden. Men mere det, at testkører Niklas Lilja ubesværet accelerer fra 300 km/t til 400 km/t på blot 10 sekunder.
I årevis lød det utopisk, at Koenigsegg nogensinde skulle komme bare tæt på den angivne tophastighed. Grundet mangel på racerbaner der ville tillade så høje hastigheder. Så er det godt, de fandt et stykke offentligt vej i stedet…
Det hele sker blot lidt mere end en måned efter, at samme Agera RS var i Danmark på Flyveplads Vandel for at smadre Bugattis rekord som verdens hurtigste bil fra 0-400 i timen. Også det lykkedes – endda med flere sekunders forskel.
SE DEN VILDE VIDEO HERUNDER