BMW’s absolutte top af elbilsprogrammet kommer til Danmark til sommer – men fabrikken har allerede været forbi Fanø for at tage lidt billeder.
Selvom den er stor som et ondt (corona)-år, bliver den nye BMW iX M60 noget af det, som i trafikken er først ude af lyskrydset. Den enorme SUV har nemlig hele 619 hestekræfter og massive 1.100 Nm.
Faktisk hjælper det bilen fra 0 til 100 km/t på 3,8 sekunder.
iX’eren er resultatet af mange hjerners kunnen. Først så folkene hos BMW i-Mobility på bilen, siden kørte den videre til og fik SUV-former, før M-folkene endelig fik lov at kaste sig over den.
Resultatet er blandt meget andet en adaptiv luftundervogn, M-sport-bremser og et M-optimeret firehjulstræk. Den slags koster dog lidt. Ikke bare i kroner og øre men også på rækkevidden.
For hvor iX xDrive50 klarer 630 kilometer på én opladning, må M60’eren nøjes med 530 kilometer.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af iX M60