Torsdag hamrede en 85-årig kvinde sin bil ind ind i en knallert i et kryds i Køge. Kort efter tog politiet knallerten.
Torsdag eftermidag blæste en 85-årig kvinde på den ubetingede vigepligt i Valnøddevej/Stevnsvej i Køge.
Umiddelbart efter ramte hun en knallert, der kom kørende på cykelstien, hvor på der sad en bare 16-årig dreng fra lokalområdet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
I samme ombæring oplyser ordensmagten, at den 16-årige var kommet let til skade, og at han blev tilset i en ambulance.
Samtidig besluttede politiet at beslaglægge knallerten, da det blev vurderet, at knallerten var ulovligt. Om der er noget hold i det, skal nu undersøges nærmere.
LÆS OGSÅ: Sådan er danske bilister stillet, hvis Fisker går konkurs
Det fremgår ikke af døgnrapporten, om den 85-årige kvinde kan forvente at høre nærmere for den manglende respekt for færdselsloven. Men Midt-og Vestsjællands Politi oplyser, at man senere tager fat i den 16-årige dreng igen.
Det er langt fra første gang, at politiet slår til mod helt unge på knallert. Sidste år i oktober slog Østjyllands Politi i samarbejde med en skole i byen Mørke til mod en række elever på knallert. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!