I alt 163 ansatte arbejede under det, myndighederne kalder slavelignende forhold på kinesiske BYD’s fabrik i Brasilien. Opdagelsen har allerede fået konsekvenser.
Brasilianske myndigheder har afsløret, at 163 ansatte arbejdede under forhold, der beskrives som slavelignende, på en fabrik tilknyttet den kinesiske bilproducent BYD.
Fabrikken, der er under opførelse, har ført til omfattende kritik af virksomhedens samarbejdspartnere og praksis i Brasilien.
Arbejdet på fabrikken blev udført af arbejdere, der angiveligt var rekrutteret i Kina af et eksternt firma og derefter transporteret til Brasilien på ulovlig vis. Over 100 af de ansatte fik frataget deres pas, hvilket ifølge myndighederne gjorde det umuligt for dem at forlade arbejdspladsen.
Myndighedernes rapporter beskriver forholdene på byggepladsen som stærkt utilstrækkelige. Arbejderne boede direkte på stedet i primitive faciliteter, ofte uden madrasser på sengene. I et tilfælde blev det dokumenteret, at 31 personer delte ét badeværelse.
Det skriver BBC.
Forhold der betød, at mange måtte stå op før daggry for at få adgang til de begrænsede faciliteter, inden arbejdsdagen begyndte.
På grund af forholdene på byggepladsen har myndighederne i Brasilien besluttet at nedlægge et forbud mod opførelsen af fabrikken, som entreprenørfirmaet Jinjiang Construction ellers står for.
Firmaet har fået forbud mod at fortsætte sine aktiviteter, og arbejderne er nu må nu ikke foretage sig noget, selvom mange af dem stadig opholder sig på byggepladsen.
Brasilianske embedsmænd planlægger at mødes med repræsentanter fra BYD og Jinjiang Construction for at drøfte sagen og finde en løsning. Mødet, siger myndighederne, finder sted inden nytår.
BYD har allerede en stærk tilstedeværelse på det brasilianske marked. Den pågældende fabrik skulle efter planen åbne næste år og bidrage til virksomhedens produktion i regionen.
I en udtalelse fra Alexandre Baldy, vicepræsident for BYD i Brasilien, lyder det, at virksomheden er forpligtet til at overholde brasiliansk lovgivning og sikre arbejdernes rettigheder. Baldy understregede, at BYD ikke tolererer forhold, der strider mod loven.
Sagen rejser spørgsmål om BYD’s ansvar som hovedaktør i projektet og dets valg af samarbejdspartnere. Det er uklart, hvordan hændelsen vil påvirke virksomhedens fremtidige planer i Brasilien.
Kontroversen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Kina og Brasilien er af betydelig økonomisk interesse. Episoden kan potentielt få konsekvenser for fremtidige samarbejder mellem de to lande, især inden for produktionssektoren.
