Annonce:

18-årig anholdt i skolevogn – var 30 sekunder inde i første køretime

En 18-årig mand ville lægge låg på de værste nerver før sin første køretime. Det endte med at blive en dyr ‘fornøjelse’.

Den første køretime kan være en særdeles nervepirrende oplevelse. Mandag i denne uge kort før kl. 8 valgte en 18-årig mand fra Roslev at dulme nervøsiteten forud for sine to første køretimer på en lidt alternativ måde.

Det endte dog med at blive en kort og særdeles dyr fornøjelse.  Det skriver Nordjyske.

Efter bare 30 sekunder bag rattet, blev den unge bilist nemlig vinket ind af en patrulje fra lokalpolitiet i Skive. Betjentene reagerede på en noget ‘nervøs kørsel’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Toyota-chef – Det er forkert kun at sælge elbiler

– Da han fik øje på en af vores politibiler, blev han nervøs, hvilket patruljen bemærkede. De bragte ham derfor til standsning og narkometertestede ham ude på stedet, hvor testen gav udslag på indtag af cannabis, fortæller politiassistent Niels Bach til mediet.

Kort efter blev den 18-årige sigtet for narkokørsel i skolevognen. Klokken kl.8.27 blev han anholdt og taget med til en blodprøve.

Politiet i Skive har efterfølgende været forbi mandens bopæl, hvor man fandt yderligere 10,87 gram hash. Den 18-årige erkendte, at han havde brugt noget af hashen til at dulme nerverne aftenen inden køretimen. Hans første og sidste i et godt stykke tid må man formode.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Straffen for at blive snuppet bag rattet med stoffer i blodet er blandt de hårdeste i færdselsloven. Det sidestilles ifølge Rådet for Sikker Trafik med at køre med en alkoholpromille på 1,21 i blodet. Den slags koster kørekortet i tre år, en klækkelig bøde og et selvbetalt alkohol/trafik-kursus. Altså foruden en ny teori- og køreprøve.

For den 18-årige mand er situationen yderligere tilspidset, idet at han indlysende slet ikke har eller haft haft noget kørekort.

 


Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også