Annonce:

18-årig mand mister kørekortet dagen efter sin fødselsdag

Mandag fik han kørekort, tirsdag måtte han aflevere det igen

Annonce:

Det er, hvad vi kalder en kort fornøjelse. Tirsdag i denne uge betød en færdselskontrol på Ringvejen i Aarhus, at en 18-årig mand måtte aflevere sit kørekort.

Dagen efter at han havde fået det, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten for tirsdagen. Den unge mand kørte nemlig direkte ind i kontrollen med en håndholdt mobiltelefon.

Det udløste ét klip. Men fordi han tilbage i juni, da han som 17-årig i første omgang fik lov til at køre bil med ledsager, allerede inkasserede sit første klip, skal han altså nu vinke farvel til føreretten.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Ny Golf R afsløret: Den kraftigste nogensinde

Unge bilister har nemlig modsat andre kun to klip at løbe på, før kørekortet inddrages. Den regel gælder i tre år, efter at man har taget kørekort første gang.

Den 18-årige mand kan på sin anden dag som uledsaget bilist altså se direkte ind i et kørselsforbud. Ligesom han kan se frem til en kontrollerende køreprøve for overhovedet at få lov til at beholde sit kørekort.


 

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også