De har forsøgt før, nu prøver de igen. Honda Mean Mower Mk. 2 skal være verdens hurtigste havetraktor
Honda vil ikke finde sig i, at nogle nordmænd med en Corvette V8’er er hurtigere end dem på en havetraktor. Derfor er Mean Mower nu tilbage for at genvinde den kortvarige tophastighedsrekord fra 2014.
Den gang lykkedes det med 109 hestekræfter at ramme 187.6 kilometer i timen på toppen. Nu har Honda lagt en ny 999 ccm motorcykelkværn i ‘havehævneren’. Det hæver ydelsen til 190 hk. Præcis så mange kilo som udyret kommer til at veje minus én modig chauffør.
Manden, der skal have is og mod nok i maven til at blæse forbi nordmændenes 215 kilometer i timen, er den erfarende gokart-kører Jess Hawkins.
Den oprindelige Mean Mower kunne stadig slå græs ved en hastighed op til 25 kilometer i timen – eller dobbelt så hurtigt som selv det hurtigste hareprogram på en almindelig klipper.
Men som Top Gear-journalist Piers Ward siger ‘der er ingen grund til, at Mean Mower Mk.2 ikke skal kunne slå græs med 160 i timen‘
Vi glæder os til at se Honda hamrer ind i rekordbøgerne igen!