Annonce:

190E Compakt er Mercedes’en der aldrig blev til noget

Mercedes 190E er på mange måder legendarisk – bare ikke som hatchback. For den bil findes ikke – og så alligevel. Her er historien.

Annonce:

I dag kan du se en Mercedes hatchback på hvert et gadehjørne. A-Klasse er populær som aldrig før. Men i 1980’erne var det utænkeligt for Mercedes. En hatchback? Was sagst du?! Nein!

Og så alligevel. For ingeniøren Eberhard Schulz tog chancen og skabte 190E Compakt. Den skulle fungere som den nye smarte bybil til de unge med penge. Sådan tænkte Schulz i hvert fald.

Hvordan gjorde han så? Jo, den gode Eberhard Schulz tog ganske enkelt en almindelig, firedørs 190E og delte den i to, lige der hvor det sidste af de bagerste sideruder møder taget. Den nye bagende blev skabt på en heftigt modificeret udgave af platformen til stationcarudgaven af 190E’eren.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Derfor er baglygterne identiske med dem, man kunne finde på en Mercedes S124.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du politiet i civil

På den måde skabte han den første Mercedes hatchback i historien. Tilmed en ret så kraftig én af slagsen. For ser man på, hvad konkurrenterne havde af hestekræfter, var 190E Compakt langt foran.


Vildere end Golf GTI
Donorbilen, som Eberhard Schulz brugte, havde nemlig en 2,6-liters rækkesekser mellem forhjulene. Og i stedet for besværet med at bygge alt om til noget mindre valgte Eberhard Schulz at beholde hele drivlinjen.

Det betød, at den lille ‘Mercedes’ havde 160 hestekræfter. Til sammenligning havde datidens Golf GTI 112 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mercedes sagde ‘nej tak’
Hos Mercedes ville man bare ikke vide af det, der ellers kunne have været det mere luksuriøse Golf-alternativ. Der blev skudt pressebilleder og taget i mod depositummer. Men interessen var alligevel for lille. Og rygtet går, at Mercedes til sidst ikke ville have noget med projektet at gøre.

Derfor forbød de Eberhard Schulz at sætte en ‘stuttgart-stjerne’ på flere biler. Der findes eftersigende da også kun fire eksemplarer af 190E City/Compakt.

Udover den mørke på billederne i denne artikel skulle der bl.a findes en i hvid også.

Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også