Tidlig søndag aften kunne Østjyllands Politi anholde en 23-årig man, som havde haft alt for meget fart på i Aarhus-bydelen Tilst.
Med op mod 200 kilometer i timen kørte bilen ‘fuldstændig vanvittigt ad Viborgvej fra Runevej til Agerøvej i Tilst, hvor den kørte over for rødt lys’, skriver politiet på Twitter.
Her efterlyser man i samme ombæring vidner, der kan have set bilen, en sort Audi A6, i Aarhus-området omkring kl. 17.15.
LÆS OGSÅ: Træt af vanvidsbilister – Der skal anlægge 132 meter vejbump i Aarhus
Politiet skriver videre, at man har beslaglagt den sorte Audi med henblik på senere konfiskation.
Vi har nu fundet bilen og anholdt føreren – en 23 årig mand. Han bliver bl.a. sigtet for vanvidskørsel, bilen er beslaglagt og vil senere blive konfiskeret.
Vi vil dog stadig gerne høre fra vidner, som har overværet kørslen.#politidk https://t.co/ktAh8RWUZm— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) July 11, 2021