Annonce:

22-årig tyv stjal Toyota lige foran politiet og brød ind hos Lamborghini

Overvågningsbilleder fra stedet afslører det absurde forløb for offentligheden. 

Annonce:

Politiet i Beverly Hills, USA, har delt overvågningsbilleder af den biltyv, man for nylig jagtede.

Det var ellers ikke, fordi biltyven gjorde meget for at skjule sig. Faktisk skulle man tro, at han gjorde alt for blive opdaget.

Jagten begyndte nemlig, da tyven torsdag stjal en Toyota Crown lige for øjnene af nogle betjente, der var blevet tilkaldt, fordi alarmen var gået hos en bilforhandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Fremme på stedet kunne betjentene se, hvordan tyven var i gang med at stjæle bilen. Det udviklede sig til en jagt rundt i byen, der først sluttede, da tyven smed Toyotaen fra sig ved en anden bilforhandler.

LÆS OGSÅ: Henrik købte Nicklas Bendtners konfiskerede Porsche – “Den skal have en seriøs klargøring”

Denne gang af en noget anden kaliber. Ude af Toyota, der undervejs i flugten havde tabt et hjul, forsøgte tyven nemlig at smadre glasfacaden ind til en Lamborghini-forhandler.


Først da politiet fandt strømpistolerne frem, opgav biltyven sit forehavende. Politiet i Beverly Hills vil foreløbig ikke fortælle, hvem man har anholdt. Andet end at det drejer sig om en 22-årig mand. Hvad han er sigtet for, er også uklart.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også