Gamle slæder er fede, gamle sæder med moderne teknik – uha!
Uden nødvendigvis at kunne sætte en finger på præcist hvorfor, vil enhver bilentusiast sige, at der er noget over gamle biler.
Gamle biler med nye dele er dog heller ikke tosset. Tag bare denne Ford F-100 pickup. Under den 63 år gamle kølerhjelm ligger en topmoderne suge-V8 på 5.2 liter. Den som Shelby bruger i deres Mustang GT350 og GT350 R.
Sådan en klump yder 528 hestekræfter, og for at lægge den mellem pickup`ens forhjul har man måttet special-bygget på det kasseformede karosseri.
LÆS OGSÅ: Endnu et EU-land vil forbyde diesel og benzin
Bliver vi lidt ved netop karosseriet, så er det strippet for alt unødigt vægt og malet sort som i Keystone KEY9801 Satin Black-sort.
Skærmene på en F100 er i forvejen brede, men her er de bygget hele 7,6 centimer bredere end standard for at få plads til de enorme fælge, som får de ellers fuldfede bremseskiver foran til at se komiske små ud.
Udover motoren er der ofret en masse andet moderne grej på den gamle Ford. Så som Moshimoto-køler og LED-lygter foran og bagtil.
Interiør har også fået en ordentlig overhaling med digitale instrumenter, nye lædersæder og et kæmpe custom-anlæg.
Bilen er en af de mange, der skal på under hammeren på Barret-Jackson-auktionen i Arizona mellem 11. og 19. januar.