Annonce:

TEST: 3 brugte V8-brøl med 4 døre til spotpris

foto: Søren Juul
Annonce:

Mercedes E55 AMG
I 1995 kom en arbejdsgruppe under EU-kommissionen frem til, at den målemetode, man brugte til at måle bilers støjniveau med, ikke var tidssvarende. Der blev derfor vedtaget et direktiv i EU om en ny standardiseret målemetode, der skulle give et mere realistisk billede. Samtidig blev grænseniveauerne for støj sænket.

Hvordan det alligevel lykkedes at få typegodkendt Mercedes-Benz E55 AMG er det store ubesvarede spørgsmål her på denne iskolde vinterdag på landevejen mellem Karup og Viborg i Midtjylland.

Virkelig oldschool Mercer
Bil Magasinet har gennem alle årene lovprist AMG’s motorer for at udsende noget af den mest livsbekræftende og autoritære motorlyd på denne jord, og oplevelsen af at stå i vejkanten, når knap to ton oldschool-Mercedes-Benz går fra andet til tredje gear med gaspedalen i bund lige, når den kører forbi, er noget, det tager flere dage at komme sig over.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Du mærker vibrationerne fra den enorme motor i brystet, og du mærker asfalten sitre, men det er lydtrykket, der trænger mest igennem. Hvis du nogensinde har oplevet en ko, der brøler i panik, forstår du, hvad jeg mener.

Læg dertil en lavfrekvent, truende V8-bas, og du får et monumentalt resultat. Den gode nyhed er, at du ikke skal være millionær for at komme bag rattet. Bil Magasinet-læser Jens Ole fra Aarhus havde kun bilen her på billederne til salg ganske kort tid, inden den fandt en ny køber. Prisen lød på 170.000 kr.

Foto: Søren Juul

Får tæsk hvis AMG’en er første-valg
Fotograf Søren Juul støder til vores lille topmøde i Midtjylland i Jens Oles bil og meddeler, at jeg får tæsk, hvis jeg skriver, at jeg helst vil have AMG’en. Søren synes, det er et vrag af en gammel taxa med en meget, meget stor motor, og sådan ser AMG’en også ud. Faktisk skal du være kender for at spotte den.

Kun de store AMG-monoblock 18”-fælge og små AMG-logoer afslører, at det er en bil, der med et CO2-udslip på 310 g/km får enhver rettænkende miljøhippie op i det røde felt. Og det er der god grund til, for når viseren på den kæmpestore omdrejningstæller raser op i det røde felt mod motorens maksimale 6.000 o/min, hviner, brøler og ryster bilen, så du må holde godt fat i det pragtfulde tofarvede 1980’er-inspirerede rat.

En AMG efter 230.000 kilometer
Testbilen har kørt 230.000 km, hvilket mærkes på de lidt tunge og meget Mercedes’ke bevægelser, men den blev renoveret og nylakeret for et år siden, og jeg skal da lige love for, at alle 354 hestekræfter er hjemme – sådan føles det i hvert fald. Tungt plantet i den enorme læderstol og med armen i karmen falder jeg fuldstændig for den brovtende og charmerende bil, der er bygget hos AMG i Affalterbach i 1998.

Læs mere efter videoen:

Foto: Søren Juul

Mercedes-Benz model W210 er berygtet for at være den mest fejlplagede model i mærkets nyere historie, og rustbeskyttelsen fra ny var horribel. Alt kan ruste, men testbilen står fuldstændig rustfri, og alt elektronik fra elstole over spejle og til det 2-zoners klimaanlæg virker.

Den nuværende ejer har kørt godt 30.000 km i bilen uden et eneste problem, og sidst, den var til syn, blev den skamrost af synsmanden for at stå i fuldstændig perfekt stand. Udover en slat god kvalitetsolie af og til er motoren stort set vedligeholdelsesfri.

Blok og topstykke er bygget i aluminium, slagvolumen er 5,4 liter, og ydelsen ligger på 354 hk ved 5.550 o/min. Momentet på 530 Nm er til stede fra 3.150 o/­min, og du lever med, at den 5-trins automatgearkasse lige skal overveje, om den egentlig gider at skifte, hver gang det er tid til et nyt gear.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

“Så skal du satme få”
Man kan under ingen omstændigheder tale om en “hende” i forbindelse med dén her bil, så jeg tager “ham” med på et kort stint op på 230 km/t og ned igen. Det er helt udramatisk i en ny E63 AMG, men det er det ikke her.

Foto: Søren Juul

Op til 100 km/t skal de store bagdæk lige have fat, så det går ikke voldsomt hurtigt, men så er det som om, skuden vågner og reagerer med et “jamen, så skal du satme få,” hvorefter V8’eren tordner afsted, mens de store hjul står tungt på asfalten, og bagenden næsten sætter sig i begejstring.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Et par ænder letter forskrækket og flakser forvirret væk fra den torden, der nærmer sig. På den anden side af 200 km/t føles det nærmest som om, accelerationen tager til. Kun en dumdristig fører ville turde at fjerne topfartbegrænseren for at se, hvor hurtigt den egentligt kan køre, for der er godt gang i den gamle. Den gode oktan 98 forsvinder i rasende hast, men hvad pokker, det går jo til et godt formål.

Årlig afgift? Det snakker vi ikke om
E55 AMG kostede to millioner stærke fra ny, og i dag er den din for en tiendedel. Kan du finde en rustfri bil, bør et højt kilometertal ikke afskrække, for det er solide sager, der er dimensioneret til motorens massive kræfter.

Foto: Søren Juul

Værdi­tabet er heller ikke slemt, for det har de første ejere taget sig af, så den største bekymring er ret banal: Brændstofforbruget.

Læs mere efter annoncen:

AMG’en tager for sig, og en lille tur Aarhus-Karup t/r med et par hurtige accelerationer kræver i hvert fald en 35-40 liter benzin. Skulle du finde på at køre fra Aarhus til Le Mans og tilbage igen, må du forvente et brændstofbudget på minimum 7.000 kr.

De årlige afgifter løber op i 7.860 kr., og forsikringen bør ikke være et problem for en voksen køber.

Foto: Søren Juul

E55 AMG i dag
Taler vi ældre AMG, ville vi gå til en specialist som Gørløse Autoimport, der har mange års erfaring med W210-modellen og ved, hvor og hvordan man finder et perfekt eksemplar til den rigtige pris. En specialist skal have lidt for ulejligheden, men de penge er tjent hjem hurtigere end det tager, at fylde tanken.

Er du til denne type bil, er der særdeles gode køb at finde i Tyskland lige nu på grund af miljøhysteri og dalende ­efterspørgsel efter biler, der kører 4 km/l, når du har en lille smule travlt.

Mercedes-Benz E55 AMG, 1998
Motor V8, 5.436 cm3, 24V
Ydelse 354 hk/530 Nm
0-100 km/t 5,7 sek.
Topfart 250 km/t
Vægt 1.625 kg
Nypris 2.000.000 kr.
Pris i dag fra 150.000 kr.

* Bilen på billederne blev solgt på Bilbasen i starten af 2013 for 170.000 kr. For 250.000 kr. får du et perfekt eksemplar af E55 AMG.

Foto: Søren Juul

 

 


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også