30.000 job alene kan alene i Tyskland være i fare, hvis Volkswagen gennemfører en spareplan. Nu lover landets regering at hjælpe. Men ikke med alt.
Volkswagen-koncernen står midt i en vanskelig periode, hvor fremtiden for bilmærket afhænger af ledelsens beslutninger.
Selvom den tyske regering er villig til at yde hjælp, er der grænser for, hvad den kan gøre, udtalte den tyske økonomiminister Robert Habeck under et fabriksbesøg hos Volkswagen i Emden.
I løbet af sit besøg gjorde Habeck det klart, at det primært er op til Volkswagen selv at sikre mærkets overlevelse på længere sigt.
Det skriver Reuters.
Ministeren understregede, at selvom politisk støtte kan bidrage til at forbedre rammerne, er det virksomhedens ledelse, der skal træffe de nødvendige beslutninger.
LÆS OGSÅ: Tal trækkes tilbage – elbiler overgår IKKE benzin i Norge
– Meget af dette arbejde skal Volkswagens ledelse selv varetage. Det er deres job, sagde Habeck.
Økonomiministeren bemærkede også, at regeringen kan hjælpe med at skabe bedre betingelser for bilproducenten. Dette kan for eksempel ske ved at sende klare signaler til markedet og ved at fremme skiftet til elbiler gennem forskellige økonomiske incitamenter.
Han fremhævede dog, at der er grænser for, hvor meget staten vil blande sig i driften af en privat virksomhed. Det er således kun enkelte vilkår, Tysklands regering vil hjælpe med.
Ifølge Habeck er en væsentlig del af regeringens støtte rettet mod at sikre, at de gældende regler og overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdstagere overholdes.
Under besøget i Emden understregede ministeren vigtigheden af at håndhæve en retfærdig personalepolitik, der er fastsat af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Regeringen ønsker, siger ministeren, at give bilindustrien de bedst mulige rammer. Men Habeck bemærkede, at det er afgørende, at Volkswagens ledelse selv tager ansvaret.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!