En ‘uskyldig’ kvinde måtte fredag formiddag vinke farvel til sin bil, som en 41-årig mand kørte narkokørsel i.
Fredag formiddag forsøgte en 41-årig mand at bilde politiet ind, at han faktisk havde et kørekort. I hvert fald stak han ordensmagtens repræsentant et kørekort, da han blev stoppet i Nørre Alslev.
Kørekortet viste dog at være pivfalsk. Dermed gav den 41-årig kun sig selv flere problemer. Kort forinden havde han ‘i høj fart’ nemlig overhalet en civil politibil. Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Efterfølgende kunne politiet udvide mandens synderegister med endnu en sigtelse. Han havde nemlig også sat sig narkopåvirket bag rattet. Og da det er tredje gang inden for tre år, at manden bliver stoppet uden kørekort, beslaglagde politiet bilen på stedet.
LÆS OGSÅ: Politiet indrømmer gigantisk fejl – solgte bil som IKKE var konfiskeret
Bilen tilhører dog ikke ham men en 69-årig kvinde, som politiet også valgte at sigte for at overlade nøglerne til en person uden førerret. Den slags løber op i 2.500 kr. Om hun ser sin bil igen, skal en dommer nu ind over sagen for at vurdere.