Bøderegn ved Storebælt – her blev hele 458 bilister blitzet mellem torsdag og fredag i sidste uge.
flere billeder: presse-fotos.dk
Det gav pænt godt i statskassen, da politiet satte en fartkontrol op tæt på Storebæltsbroen.
I alt blev 458 bilister blitzet over 12 timer fra torsdag til fredag i sidste uge.
Det skriver Fyens Stiftistidende.
Fartmåleren stod langs Vestmotorvejen ved Korsør, og de mange bilister, som kørte mere end de tilladte 110 km/t på strækningen, kan altså nu se frem til en kedelig hilsen fra ordensmagten.
Ifølge avisen blev den hurtigste bilist målt til at køre 168 km/t. I alt kørte to bilister så hurtigt, at de står til at miste deres kørekort, hvis ikke de møder op til en kontrollerende køreprøve.
Atter andre kunne nøjes med bøder og klip i kortene.