Et parkeringshus på Nørrebrogade i Esbjerg er blevet samlingssted for de lokale bilentusiaster. I weekenden vankede der bøder.
“Det er efterhånden blevet et slags opholdssted for unge mennesker, og derfor har man indført et opholdsforbud på stedet. Det har man gjort for at skabe tryghed”, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov til EB.dk.
Men ved 21-tiden fredag fik politiet melding om, at en masse mennesker var samlet i parkeringshuset i Esbjerg.
“Vi sender en patrulje derned, og det resulterer altså i, at 46 personer er blevet sigtet for at have taget ophold dernede”, siger Henrik Sønderskov til EB.dk.
Henrik Sønderskov fortæller samtidig, at de mange mennesker bare samles på stedet. Der køres altså ikke ræs eller lignende derinde. De holder bare træf, siger han.
De 46 personer er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens paragraf 18, og de kan modtager nu alle en bøde på 1.000 kroner hver.