Annonce:

Hver fjerde dansker kender ikke denne kørekort-regel

Er det digitale kørekort også gyldigt i udlandet? Det ved hver fjerde dansker ikke, viser ny undersøgelse.

Annonce:

Det digitale kørekort gør det nemmere at være bilist på de danske veje. Men hvad med i udlandet? Det er hver fjerde dansker i tvivl, viser en ny undersøgelse som Gallup har foretaget for forsikringsselskabet Gjensidig og Gouda Rejseforsikring.

For kan du egentlig bruge det digitale kørekort i udlandet? Svaret ligger egentlig lige for, og så er det meget kort. For nej – det kan du ikke. Det digitale kørekort er kun gangbart inden for Danmarks grænser.

– Hvis man fx dukker op på sin rejsedestination og vil leje en bil og kun kan fremvise det digitale kørekort, så risikerer man altså at blive afvist. Og det kan derfor også sætte en brat stopper for ferien, allerede inden den er gået i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Selvom løsningen er smart, så kræver EU eksempelvis stadig at der udstedes fysiske kørekort, og det er den regel, man skal følge på sin rejse,” forklarer Louise Hertzum Andersen der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.

LÆS OGSÅ: De blitzede 5.000 bilister sidste år – her skal farten igen ned til 80 km/t på motorvejen

Her gælder kun det fysiske kørekort
Og selvom tallene viser, at hver fjerde dansker er i tvivl om reglerne på kørekort-området, så er nogen mere i tvivl end andre. 10 procent tror, at det digitale kørekort er lige så gyldigt i udlandet som herhjemme.

Og 17 procent tror, at det digitale kørekort er gangbart i udlandet, hvis man også har sit fysiske kørekort på sig.

Men det er altså kun det fysiske kørekort der gælder i udlandet. Det svarede 55 procent af de adspurgte i undersøgelsen da også rigtigt på. 19 procent af respondenterne ved ikke, om kørekortet er gyldigt eller ej.

Læs mere efter videoen:

– Det er vigtigt, at man får læst op på reglerne inden man tager på ferie, så man ikke står på sin feriedestination uden mulighed for at leje bil.

– Lejepriserne er i år ekstra høje grundet stor efterspørgsel, så det er altså en dyr ekstraregning, man risikerer at stå med, fordi man ikke har sat sig ind i det digitale kørekorts gyldighed, her kan ens rejseforsikring ikke hjælpe, siger Louise Hertzum Andersen.

 

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også