Annonce:

630 V12-heste i den sidste G-Klasse AMG

Annonce:

Mercedes siger farvel til 38 års G-Klasse-historie ved at lade AMG skabe et sidste G65-vilddyr i 65 eksemplarer

Det er altid trist med et farvel. Også i bilernes verden hvor vi snart skal se Mercedes-Benz køre G-klassen ud på de evige jagtmarker. Men 38 års produktion går ikke stille i graven.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Faktisk bliver det en begravelse med masser af v12-brøl. AMG har nemlig fået lov at kreere 65 biler med intet mindre end 630 hestekræfter og frygtindgydende 1.000 newtonmeter fra den biturbo-ladet V12’er. De kalder den Mercedes-AMG G65 Final Edition.

Trods sine enorme proportioner, der strider mod enhver fysisk lov for en hurtig bil, gør den mægtige turbo-12’er sit til, at 0-100 km/t kun er 6.3 sekunder undervejs. De to turboer taber først pusten ved 230 kilometer i timen. Men det er sikkert en begrænsing, som AMG gladeligt fjerner for fodboldfruer, narkokonger og andre faste G-Klasse-kunder.

Motoren er også udstyret med multi-spark-tænding, der sender en særlig forfinet gangkultur op gennem de mange cylindre. Alle kræfterne herfra går i øvrigt direkte i et firehjulstræk via et syvtrins dobbeltkoblingsgear.

Men det er selvfølgelig sikkert også noget af en opgave at få de 21″ smedet fem-eget aluminiumsfælge sat i bevægelse. Som er bronze-bemalet – det manglede da i øvrigt også bare… Inde under hjulene findes endnu et klassisk AMG-træk, de sølvlakerede bremsekalibre.

Resten af det udvendige er lige så vanvittigt og ekstra boks-agtigt i udtrykket, som G-Klasser fra AMG altid har været. Indvendig er bilen naturligvis pakket til taglinjen med ekstravagant luksus. Og meget af det. Exclusive-pakken giver blandt andet G65 Final Edition-køberne nappalæder, kulfiber og bronzefarvede kontrast-syninger i kilometervis.

Læs mere efter videoen:

Tag som eksempler bundmåtter og dørhåndtag. De er naturligvis i læder, men med teksten ‘Final Edition’ indgraveret. Hvem kan lige stave til ‘penge nok’?

For penge skal du have, hvis du vil i nærheden af den sidste G-Klasse AMG’er. For hele herligheden vil strippe de 65 heldige købere for 310.000 euro. Eller det samme som godt og vel 2.5 millioner danske kroner. Og så har vi ikke engang snakket afgifter, told, skat og moms endnu.

Men så igen. Det er formentlig bare et ubetydeligt greb i lommerne for fodboldfruerne og narkokongerne. Men for os dødelige… oh, uforløste drøm, der går fem kilometer literen og udleder 397 gram CO2 pr. kilometer.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Heldigvis er G-Klassen ikke mere død, end at en helt ny udgave vender tilbage, når modellen kan fejre 40-års fødselsdag i 2019. Det har AMG helt sikkert også et bud til den tid.

Farvel og tak (for nu..), G-Klasse!

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

SE BILLEDERNE AF G65 FINAL EDITION I GALLERIET HERUNDER

Læs mere efter annoncen:

 

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X