Renntech har fået den enorme V8’er til at lyde som det ultimative masseødelæggelsesvåben
Store V8’er er ikke bare listigt på vej ud ad bagdøren. Strenge emissionskrav kvæler de mange kubik og kyler dem i skammekrogen.
Men! Vi kan stadig nyde godt af de maskiner, der blev produceret, før C02 for alvor blev et fyord. Tag Mercedes CLS63 AMG som eksempel og giv så den enorme otte cylindrede 5.5 liters biturbo en tur på Renntechs løbebånd.
Så er de 550 hestekræfter nemlig vokset til 700 af slagsen, når bilen kommer retur. Lige den her CLS63’er har ovenikøbet fået monteret et nyt udstødningssystem. Altså lyder V8’eren konstant dødeligt fornærmet – selv i tomgang.