Annonce:

9.000 bilejer taber sag – får ikke 1 milliard af Volkswagen

9.000 bilejere havde i et gruppesøgsmål mod den norske Volkswagen håbet at få op mod 1 milliard kroner i erstatning. Nu har de tabt sagen – igen.

Annonce:

Dag Rune Flåten har sammen med 9.000 andre norske Volkswagen-ejere endnu engang tabt til den norske del af Volkswagen AG og importøren.

Hvis retssagen var lykkedes, ville bilejerne have haft udsigt til at få mellem 700 millioner og 1 milliard norske kroner fra bilproducenten og dennes norske importør.

Det skriver Motor.no.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men tilbage i april blev sagen afvist af byretten i Oslo, og nu har den særlige Borgarting Ankedomstol afvist VW-ejernes anke om alligevel at se på sagen.

LÆS OGSÅ: Disse hverdagsbiler taber mest i værdi pr. kilometer

De 9.000 bilejere ville med stævningen have erstatning, fordi de har købt dieselbiler, som Volkswagen-koncernen har fremstillet før september 2015. Biler, som ejerne derfor mener er omfattet af ‘diesel gate’-skandalen.


Men der bliver altså ikke noget af nogen retssag. Ankenævnet begrunder afslaget med, at de norske bilister ikke nødvendigvis har købt bilerne fra ny i Norge. Nogle af dem er også købt brugt.

Desuden er flere af bilerne ikke købt direkte af Volkswagen men i private handler og hos brugtvognsforhandlere. Bilisterne, der føler sig snydt, er altså ikke nødvendigvis bilernes første ejere.

Der bliver heller ikke noget af en retssag, selvom bilejerne mener, at Volkswagen har bedraget både myndigheder og privatpersoner ved at påstå, at de mange dieselbiler var mere miljøvenlige, end det viste sig at være tilfældet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Volkswagen har i forvejen måttet betale milliarder af kroner i erstatninger og forlig med private bilejere i andre lande. Det seneste nye er, at Volkswagens tidligere administrerende direktør nu sidder på anklagebænken i Tyskland for sin rolle i diesel gate.

Martin Winterkorn, som han hedder, nægter at have noget med skandalen at gøre. Han har dog tidligere indgået et forlig med Volkswagen, der på grund af skandalen fyrede ham.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også