Annonce:

Toyota antyder – nye Celica og MR2 er på vej

Toyota kommer med det hidtil stærkeste hint, om at japanerne er på vej med en ny Celica og en MR2. Både GR86 og Supra fortsætter.

Annonce:

Toyota ser ud til at forberede en relancering af de ikoniske sportsvogne Celica og MR2, samtidig med at modeller som GR86 og GR Supra bliver opdateret.

I et nyt afsnit af Toyotas egen tegneserie “Grip” ses en tavle, hvor modeller som Supra Mk6, Celica Mk8, MR2 Mk4, GR86 Mk3 og GR GT3 er opført på en liste over kommende bilmodeller. Tavlen vises ved siden af en karakter ved navn Master Rugu, som vejleder seriens hovedpersoner i deres kamp mod selvkørende racerbiler.

Selvom Toyota endnu ikke officielt har bekræftet produktionen af disse nye sportsvogne, har der længe floreret rygter om, at Gazoo Racing-serien skal udvides betydeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Akio Toyoda, der står bag Gazoo Racing og tidligere har omtalt ambitionerne om at bringe “de tre brødre” – Celica, MR2 og Supra – tilbage på markedet, ser ud til at være drivkraften bag planerne.

Det skriver Autocar.

LÆS OGSÅ: Stemmestyring er meget bedre end knapper, siger bilchef


Toyota undersøger angiveligt muligheden for en ny Celica ved hjælp af en ny elektrisk platform, som åbner op for flere typer køretøjer. Arkitekturen vil ifølge Toyotas udviklere kunne understøtte sportsvogne med et lavt tyngdepunkt.

FT-Se-konceptet, som blev præsenteret på Tokyos biludstilling sidste år, er et eksempel på denne platform. Tyngdepunktet ligger 75 mm lavere end en Porsche 718 Cayman.

FT-Se-platformen kan også danne grundlag for en ny to-sædet sportsvogn i MR2’s ånd, selvom den måske ikke kommer til at bære MR2-navnet.

Ifølge det japanske magasin Best Car kan S-FR roadster-konceptet fra 2015 også være en kandidat til at indtage MR2’s plads i Toyotas sportsvognsprogram. Selvom S-FR har motoren placeret foran og ikke midt i, kan det stadig blive Toyotas bud på en mindre sportsvogn, der kan konkurrere med eksempelvis Mazda MX-5.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvad angår Supra, forventes en ny generation inden for de næste tre til fire år, eftersom den nuværende model blev lanceret i 2019. GR86-modellen står også over for et facelift, så den lever op til fremtidige krav til sikkerhed og emissionsstandarder. Det forventes, at GR86 vil få en hybridvariant af den turboladede trecylindrede motor fra GR Yaris.

Under Goodwood Festival of Speed i 2023 kommenterede Toyotas teknologichef Hiroki Nakajima på muligheden for en hybriddrevet GR86. Han ville ikke bekræfte en sådan udvikling, men kaldte ideen “god.”

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også