Den sidste E46-udgave af BMW’s 3 Serie blev bygget for 18 år siden. Nu genopstår bilen. Og det endda med noget, fabrikken aldrig brugte; V8-motor.
BMW byggede godt nok en håndfuld E46 3 Serier med V8-motor. Men aldrig til gadebrug. Den opgave fik Alpina. Som i øvrigt snart ikke eksisterer længere. Mere om det her.
Men tilbage på sporet. For nu genopstår den gamle 3 Serie. Eller næsten da. For det nye bilmærke Strickland Motor Co. bruger gamle 3 Serier af E46-generationen som basis for en ny stationcar.
Og ikke bare hvilken som helst stationcar. I en verden af elbiler får den nye, ‘gamle’ BMW en Chevrolet LS-V8-motor med 500 hestekæfter.
Hele herligheden kobles til en sekstrins manuel gearkasse som sender samtlige hestekræfter direkte ud i baghjulene. Strickland-folk lover en 0 til 60 mph-tid (0-96 km/t, red.) på 3,6 sekunder.
Desværre bliver det hele lidt ved drømmen. I hvert fald på nuværende tidspunkt. Det eneste, Strickland kan vise frem på nuværende tidspunkt, er et par computertegninger af den nye bil.
LÆS OGSÅ: Bilgigant fyrer 9.000 folk – vil sælge Mitsubishi fra
Men hvis det endelige resultat bare holder sig bare nogenlunde til konceptformerne byder det; fem døre, runde forlygter og en silhuet der minder meget om BMW’s faktiske former fra 00’erne. Iblandet lidt Volvo nu vi er ved det.
Men det bliver ingen billig fornøjelse at få en ny E46 Touring på vejene. Ifølge The Drive løber prisen pr. bil – hvis det da ellers bliver til noget – op i 150.000 dollar svarende til 1 million danske kroner plus det løse.
Nu sagde vi godt nok, at Strickland ikke har meget mere end par tegninger. Det har de faktisk. For på SEMA Show, som i disse dage løber af stablen i Nevadas ørken, har man taget en model lavet af skum med. Tilbage er der kun at krydse fingre for en produktion.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!