Bugatti sat hastighedsrekord. Bugatti W16 Mistral er verdens hurtigste cabriolet med 453,91 km/t – i hvert fald uofficielt.
Bugatti W16 Mistral har sat en uofficiel hastighedsrekord som verdens hurtigste cabriolet med en tophastighed på 453,91 km/t. Rekorden blev sat på Papenburg-banen i Tyskland med testkøreren Andy Wallace bag rattet.
Hastigheden overgår Koenigseggs officielle verdensrekord på 447 km/t, men Bugatti har ikke fulgt alle de officielle regler for rekordsætning.
For at opnå hastigheden var Bugattien modificeret med blandt andet afmonteret topfartsbegrænser og alternative hjul.
Derudover kørte bilen kun i én retning på banen, hvor de officielle regler kræver en runde i hver retning.
W16 Mistral er en af de sidste modeller med Bugattis W16-motor, der yder 1600 hk. Den indiske ejer af bilen, som også ejer en samling af andre Bugattis rekordbiler, fik efterfølgende mulighed for at køre en tur med Andy Wallace i den rekordbrydende cabriolet.
LÆS OGSÅ: Volvo har solgt bilmærke for 5 milliarder kroner
Ejerens samling inkluderer Veyron 16.4 Super Sport (431.07 km/t i 2010), Veyron 16.4 Grand Sport Vitesse (408.84 km/t i 2013), Chiron Super Sport 300+ (490.48 km/t i 2019) og nu W16 Mistral (453,91 km/t).
Selvom Bugatti officielt trak sig fra rekordforsøg i 2019, viser denne præstation, at de stadig er i stand til at sætte nye standarder for hastighed.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!