Annonce:

60 procent af alle kinabiler er det samme mærke

60 procent af alle kinabilerne i Europa kommer fra et og samme mærke, som bl.a. sælger to for éns pris i Tyskland.

Annonce:

Ifølge en ny rapport fra analysebureauet Schmidt Automotive Research udgør MG-modeller seks ud af ti kinesiske elbiler i Vesteuropa, hvilket gør mærket til det mest dominerende blandt de kinesiske producenter i regionen.

MG’s succes står i kontrast til andre kinesiske mærker, der endnu ikke har opnået tilsvarende salgsvolumen i Europa.

MG har oplevet en betydelig vækst, især takket være modellen MG4, som har fundet fodfæste blandt de europæiske bilkøbere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

MG4 blev i første halvår den fjerde mest solgte elbil i Europa. Samlet set registrerede MG 165.311 biler fra januar til september i år, hvilket er en stigning fra 156.513 i samme periode sidste år, viser tal fra Schmidt Automotive Research.

Andre kinesiske mærker har dog haft sværere ved at konkurrere med MG. BYD, som globalt er en vigtig spiller inden for elbiler, har haft en langt mere begrænset succes i Europa.

LÆS OGSÅ: Dansk by indfører kritiseret forbud mod biler


Fra januar til september blev der registreret 28.535 BYD-biler i Vesteuropa, hvilket er en tredobling i forhold til sidste år, men stadig kun en brøkdel af MG’s salgstal. Det kinesiske mærke BYD er ejet af staten, ligesom MG’s moderselskab, SAIC.

Tallene er endnu lavere for flere andre mærker:

  • Lynk & Co: 5.296 registreringer i perioden, hvilket kun er en fjerdedel af deres tal fra 2023.
  • Xpeng: Salgsvolumen er tidoblet, men når stadig kun op på 4.377 biler i Vesteuropa.
  • NIO: Registreringerne faldt til 1.216, ned fra over 1.500 samme periode sidste år.

Rapporten understreger den udfordrende situation for mange kinesiske bilmærker i Europa, selvom nogle, som MG, ser ud til at finde en stærk position.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

MG’s strategi i Europa kan muligvis fungere som en model for andre kinesiske producenter, der søger at øge deres markedsandel i en konkurrencepræget branche.

På den anden side er MG’s moderselskab, SAIC-koncern blandt de bilfabrikanter der er absolut hårdest ramt af den nye straftold fra EU. Læs mere om det her.

Samtidig er det svært for den tyske importør at overbevise kunderne på Europas største bilmarked, om at kinabilen er en god idé. Tidligere på året gav importøren af samme grunde én MG4 væk, hvergang der blev købt en ny MG4 i landet.

Responsiv Iframe

Den ekstra bil følger ganske enkelt med kunden på en leasingaftale, som importøren betaler.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også