Volkswagen vil lukke flere fabrikker i kampen for overlevelse. Nu taber moderselskabet milliarder, viser regnskabet.
Regnskaberne i store dele af den tyske bilindustri er grum læsning. Og nu melder Porsches holdningselskab, der ejer Volkswagen, om milliard-tab.
Det skriver Reuters.
Overskuddet efter skat er faldet med en tredjedel. Bevares, Porsche SE tjener stadig penge. Overskuddet lød på 2,5 milliard euro. Men det er altså langt mindre sammenlignet med 2023.
Porsche SE, som også ejer aktier i det tyske busselskab Flix og den schweiziske ladestander-fabrikant ABB E-mobility, fremlagde regnskabstal i sidste uge.
Og her lød det, at man støtter de planlagte nedskæringer hos Volkswagen. Der bl.a. betyder en lønnedgang på 10 procent for de menige ansatte.
LÆS OGSÅ: Tesla taber afgørende sag i Højesteret
Men tyskerne er ikke de eneste, der kæmper mod en økonomi i bakgear. Det samme gør amerikansk-europæiske Stellantis. Og hos Nissan er situationen så alvorlige, at den adminiterende nu går 50 procent ned i løn.
Også blandt dem, der kun bygger elbiler, fosser pengene ud. Fords elbil-afdeling, Model e, sætter mere end en kvart million kroner til på hver eneste bil som forlader samlebåndet.
Samtidig skærer man ned på produktionen af elbiler i Europa, fordi kunderne bliver væk.
De ansatte har allerede fået at vide, at de i større grad skal blive væk fra fabrikken. Der er simplethen ikke nok at lave på anlægget, som Ford har brugt to milliarder kroner på at bygge om. Altså netop for elbilernes skyld.
Hos amerikanske Rivian fortsætter pengene ligeledes den samme vej. Nemlig ud af kassen. Mærket, der for nylig mistede flere biler i en voldsom brand, noterede sig, at man taber næsten lige så mange penge som Ford.
Det er dog ikke alle steder i bilindustrien, at der er røde tal og dårligdomme at finde på bundlinjen. Et mærke har så travlt, at man har ansat 200.000 nye folk på bare tre måneder. Læs mere om det her.