En ny FN-rapport konkluderer ikke overraskende, at risikoen for fejl bag rattet stiger med alderen. Nu får alle nye biler en begrænser.
En ny FN-rapport fastslår, at bilister på 75 år og derover har markant større risiko for at lave fejl med pedalerne under kørsel, også kaldet pedalfejl. Nu skal bilmærkerne installere flere begrænsninger i nye biler.
Helt konkret skal alle nye biler udstyres med en række begrænsninger i et såkaldt ACPE-system. Reglerne, der gradvist vil gælde fra 2025, skal gøre trafikken mere sikker, siger FN.
Men tilbage til problemet som FN peger på i den nye rapport. Forvekslingen mellem pedalerne når føreren trykker på speederen i stedet for bremsen.
Rapporten peger på, at alder spiller en væsentlig rolle for sandsynligheden for at begå sådanne fejl. Som en konsekvens har FN pålagt alle bilproducenter en række nye regler, der skal reducere risikoen for fejl og minimere konsekvenserne, hvis de alligevel sker.
Andelen af bilister på 75 år og derover er stigende. Denne udvikling ses især i lande som Japan, hvor forbedret levestandard har gjort det muligt for flere ældre at beholde kørekortet.
LÆS OGSÅ: Toyota nægter at give op – overvejer diesel-hybrid
Ifølge japanske statistikker forventes andelen af 75-årige med kørekort at stige fra 4 % i 2009 til 9,2 % i 2025. Det samme datagrundlag viser, at risikoen for pedalfejl blandt bilister i denne aldersgruppe kan være op til otte gange større end blandt yngre førere.
Langt de fleste alvorlige tilfælde af pedalfejl finder sted i biler med automatgear. Alene i England er sker 7 ud af 8 af den slags ulykker i biler med automatgear.
For at imødegå problemet har FN besluttet at indføre skærpede krav til bilproducenterne. Disse regler, som træder gradvist i kraft fra 2025, omfatter indførelsen af det såkaldte ACPE-system.
Systemet er designet til at opdage accelerationer, der skyldes ‘forkert’ brug af speederen. Om systemet kun kan gribe ind i den slags tilfælde, vides dog ikke.
De vigtigste nye krav i ACPE-systemet er:
- Begrænsning af utilsigtet acceleration: Systemet skal registrere forkert brug af speederen og kontrollere acceleration både fremad og i bakgear, hvis der er forhindringer tæt på køretøjet.
- Identifikation af pludselige bevægelser: En hurtig og dyb aktivering af speederen (over 70 % af pedalens vandring, aktiveret med en hastighed på mindst 400 % per sekund) skal opfattes som en fejl.
- Kontrol ved stilstand: ACPE-systemet skal begrænse acceleration, når køretøjet starter fra stilstand.
- Forebyggelse af kollisioner: Systemet skal forhindre eller reducere risikoen for kollisioner med forhindringer 1-1,5 meter fra bilen, afhængigt af vej- og vejrforhold samt køretøjets tilstand.
Også herhjemme er pedalforvekslinger et problem. Tilbage i april i år fløj en Nissan Leaf med en 72-årige kvinde ind igennem en facaden hos Netto på Nyborgvej i Odense. Hun blev dog ikke sigtet for noget efter ulykken, som stadig undersøges af myndighederne.
Selv nægtede den ældre kvinde, at hun tog fejl af speeder og bremse, da hun fløj gennem butikkens store glasparti.