Annonce:

Ny Porsche 911 GT3 RS har slet ingen bagrude

Den nye Porsche 911 GT3 RS Manthey har en spoiler så gigantisk at bagruden må lade livet. Kulfiber-panelet er til gengæld 25 procent lettere.

Annonce:

Manthey, som Porsche ejer 51 % af, har udviklet en ny version af 911 GT3 RS.

En af de mest markante ændringer er, at bilen nu leveres uden bagrude. I stedet er den udstyret med en let kulfiberplade, der reducerer vægten fra området med 25 procent.

På kulfiber-pladen er der desuden placeret en hajfinneantenne inspireret af Porsche 963-raceren som bruges til langdistanceløb – herunder 24-timers-løbet i Le Mans, Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

På taget er der tilføjet seks mindre finner, der hjælper med at lede varm luft væk fra fronten, så luftindtagene bagtil kan suge køligere luft ind.

I det hele taget er aerodynamikken nøgleordet bag opgraderingerne. Den store spoiler har fået nye sider for at øge downforce, og diffuseren på bagkofangeren er af samme grund gjort markant større.

LÆS OGSÅ: Volkswagen fortryder – alle elbiler skal laves om


For at mindske luftmodstanden er fælgene hele vejen rundt om bilen udstyret med cover af kulfiber. Resultatet er en bil genererer mere end 1.000 kilo downforce ved en hastighed på 285 kilometer i timen.

Ud over ændringerne på bilens karrosseri har Manthey også arbejdet på undervognen. Forakslen har fået 30 % stivere fjedre, mens bagakslen er blevet 15 % stivere.

Affjedringen er også forbedret med nye støddæmpere, og biler med keramiske bremseskiver kan nu få endnu vildere bremseklodser. Derudover tilbyder Manthey detaljer som kulfiber-dørsider med belysning, LED-projektorer og en trækkrog, der kun kan bruges på racerbaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Udviklingen af Manthey-kittet har taget to år, fordi der bl.a. er brugt tid på omfattende test på flere forskellige europæiske racerbaner.

En af de næste målsætninger er at forbedre omgangstiden på Nürburgring. Standard-udgaven af 911 GT3 RS kørte i oktober 2022 den 20,8 kilometer lange strækning på 6 minutter og 49,32 sekunder. Manthey håber at slå denne tid, når vejret tillader det.

Ejere af 911 GT3 RS kan allerede nu bestille opgraderingspakken. Den bliver tilgængelig i EU fra januar næste år, mens andre regioner må vente til marts. Prisen på kittet er endnu ikke offentliggjort, men en lignende opgradering til 718 Cayman GT4 RS koster omkring 365.000 kroner (amerikanske priser, red.). Og så er monteringen ikke regnet med.

Responsiv Iframe

Da Manthey-kittet til den mindre ‘voldsomme’ GT3 kom til Danmark i januar 2023, kunne vi ikke lokke prisen ud af den danske importør. Læs mere om det her.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også