Elbiler er politisk bestemt blevet big business. Men det er også hammerende dyrt for bilmærkerne, når batterierne får problemer, viser ny rapport.
En ny rapport fra konsulentfirmaet KBC peger på, at batteriproblemer i elbiler pålægge bilmærkerne milliardstore omkostninger.
Problemerne relaterer sig især til tilbagekaldelser, hvor defekte batterier i mange tilfælde skal udskiftes. Batteriets centrale rolle i elbilens konstruktion og deres prisniveau gør disse tilbagekalders særligt dyre.
Ifølge rapporten rammes op mod 0,5 til 1 procent af alle elbiler batterifejl med den nuværende batteriteknologi.
Denne fejlrate kan føre til betydelige udgifter, når et højspændingsbatteri typisk koster omkring 104.000 danske kroner. For eksempel vil udskiftningen af batterier i 150.000 elbiler resultere i materialeomkostninger på milliarder – uden at medregne udgifter til arbejdskraft, installation og genbrug.
Tilbagekaldelserne er et stigende problem for bilfabrikanterne. General Motors har eksempelvis haft flere omfattende tilbagekaldelser af deres Chevrolet Bolt på grund af batteriproblemer.
LÆS OGSÅ: Hul i undervognen fik Tesla til at brænde op
Jaguar har ligeledes måttet købe I-Pace-modeller tilbage som følge af vedvarende batterisvigt. Felix Feuerbach, senior partner i KBC, påpeger, at omkostningerne kan nå niveauer, der truer bilproducenternes økonomiske stabilitet:
– Så kan batteritilbagekaldelser potentielt nå proportioner, der truer virksomhedens eksistens.
En anden faktor, der forværrer situationen, er batteriernes konstruktion. De er ofte bygget som en integreret del af bilens struktur, hvilket gør dem vanskelige at udskifte.
I nogle tilfælde er det muligt at udskifte enkelte moduler, men dette kræver ofte, at tætningen, som beskytter mod fugt og snavs, brydes. Det øger risikoen for yderligere komplikationer.
Rapporten understreger, at batteriproblemer ikke blot er en teknisk udfordring, men også et økonomisk dilemma for bilindustrien, der står midt i en omstilling til elektriske køretøjer. Med stigende produktion af elbiler kan sådanne problemer få vidtrækkende konsekvenser for både fabrikkerne og deres kunder.