Annonce:

Skoda er nu et mere populært bilmærke end Audi

Mens Volkswagen både varsler fabrikslukninger og fyringer i Tyskland, stormer koncernens tjekkiske mærke Skoda frem og er nu mere populært end Audi.

Annonce:

Det tjekkiske bilmærke Skoda er nu mere populært end Audi på Tysklands bilmarked, som er det største i Europa.

Skoda har oplevet en markant stigning i antallet af registrerede biler, mens Audi, der også er en del af VW-koncernen, kæmper med tilbagegang.

Det har resulteret i en ændring i hierarkiet inden for koncernen: Skoda er nu den næstmest populære bilmærke efter Volkswagen, mens Audi er faldet til tredjepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Audis problemer afspejles tydeligt i den seneste opgørelse over ny-indregisteringer i Tyskland. Fra januar til oktober 2024 har Audi oplevet et fald på 17,9 procent sammenlignet med samme periode året før.

I resten af Europa er nedgangen mindre men stadig betydelig med 4,6 procent. Til sammenligning har Skoda haft en stigning på næsten 25 procent i Tyskland og 7,6 procent i resten af Europa. Det placerer Skoda i en stærkere position inden for koncernen. Mens Audi står over for udfordringer med at genvinde tabte markedsandele.

LÆS OGSÅ: Formel 1-legende vil sælge hele sin bilsamling

For VW som helhed har 2024 været et udfordrende år. Selvom mærker som Seat/Cupra og Porsche har haft positive resultater, er koncernens samlede overskud faldet markant.

Særligt Audis svage præstationer på Europa og Kina har trukket ned, selvom registreringerne på tværs af koncernens mærker samlet set har været svagt stigende i de samme områder.


Ser man udviklingen i et bare lidt længere perspektiv, er det tydeligt, at bilsalget stadig ikke er på niveau med tiden før coronapandemien.

Ifølge Automobilwoche sælger VW-koncernen næsten 425.000 færre biler end for fem år siden. Dette store fald viser, at selvom enkelte mærker som Skoda har haft fremgang, står bilindustrien som helhed et dårligere sted i dag.

Audi står nu i en vanskelig situation, hvor mærket skal genfinde sin position på markedet. Skodas fremgang er et eksempel på, hvordan forbrugernes præferencer i Tyskland er skiftet, hvilket også påvirker konkurrencen internt i VW-koncernen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Officielt ligger Audi dog stadig i toppen af fødekæden hos Volkswagen-koncernen. Den interne rangorden ser ud som følger (fra bund til top): Seat, Skoda, Volkswagen, Cupra og Audi.

Kigger man på de danske salgstal er både Audi og Skoda inde i varmen. Faktisk lægger begge mærker sig i top 10, når det kommer til ny-indregisteringer. Mærket fra Ingolstadt er dog stadig det mest populære herhjemme. Skoda ligger dog lige efter.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også