Annonce:

Regeringen dropper udligningsafgift på dieselbiler

Fra 1. januar 2025 skal danske dieselbil-ejere ikke længere betale udligningsafgift. Meget tyder dog på at det kun er midlertidigt.

Annonce:

Opdateret 27.12.2024FDM skriver i pressemeddelelsen, som denne artikel er baseret på, at udligningsafgiften forsvinder. Det er tale om en midlertidig reduktion.

Fra den 1. januar 2025 vil regeringen fjerne den udligningsafgift, som lige nu er en del af den halvårlige ejerafgift for private dieselbiler i Danmark.

Udligningsafgiften fungerer som en kompensation for lavere energiafgifter på diesel sammenlignet med benzin. Men nu ryger afgiften sig altså en tur. Samtidig vil andre afgifter på både diesel og benzin stige, hvilket samlet set alligevel gør det dyrere at være bil-ejer,

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For dieselbilister bliver de kommende afgiftsændringer særligt mærkbare. Energiafgiften på diesel stiger med 4 procent svarende til 15 øre pr. liter.

Og der tilføjes yderligere 65 øre i afgift pr. liter. Det skal finansere en aftale om det såkaldte ‘grønne råderum’.

Derudover skærpes kravene til CO2-fortrængning i diesel, hvilket ifølge beregninger fra FDM kan føre til en yderligere stigning på 25 øre pr. liter. Samlet set betyder det, at diesel bliver omkring 1,05 kroner dyrere pr. liter.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Sverige vil forbyde bilister at bruge nummerplade-opslag

Fjernelsen af udligningsafgiften vil dog give en vis økonomisk lettelse for dieselbilister, især for dem, der kører kortere distancer.

Læs mere efter videoannoncen:

Ifølge FDM’s beregninger vil dieselbilister, der kører under 10.000 kilometer årligt, opleve en samlet lavere udgift end i dag. Omvendt vil bilister, der kører længere strækninger, for eksempel 30.000 kilometer om året, skulle betale omkring 2.000 kroner mere i 2025.

Benzinbilister vil også opleve afgiftsstigninger. Om end i mindre omfang. Energiafgiften på benzin stiger med 23 øre pr. liter, hvilket for en gennemsnitlig benzinbilist, der kører 20.000 kilometer om året, vil medføre en ekstra årlig udgift på cirka 288 kroner.

Mens brændstofpriserne justeres op, falder elafgiften med 4 øre pr. kWh. Dette vil dog kun give en marginal lettelse for elbil-ejere. Og især for dem der ikke har en ladeboks derhjemme som refunderer afgiften.

Læs mere efter annoncen:

Samlet set er det FDM’s vurdering, at afgiftsændringerne gør det dyrere at eje både benzin- og dieslebiler. Mens regeringen holder hånden over folk i elbiler.

Regeringens beslutning om at droppe udligningsafgiften kan dog give en økonomisk fordel for visse dieselbilister afhængigt af deres kørselsmønster. Det forlyder desuden, at udligningsafgiften er tilbage allerede i 2027.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også