I Norge har transportminister Jon-Ivar Nygård foreslået at indføre et centralt register over skadede biler. Det skal skabe større sikkerhed for bilisterne, lyder det.
Norge planlægger at indføre et centralt skaderegister for alle biler i landet. Dette tiltag skal gøre det lettere at få adgang til information om køretøjers skadeshistorik.
Ifølge det norske Transportministerium vil registret skabe større gennemsigtighed og sikkerhed for bilkøbere og andre trafikanter. Samtidig kan det bidrage til at styrke tilliden til værkstedsbranchen.
– En bil er noget af det dyreste folk køber, så det er vigtigt, at du kender hele bilens skadeshistorik.
– Køretøjer med skjulte og dårligt reparerede skader kan udgøre en stor fare for dig og alle andre i trafikken, siger transportminister Jon-Ivar Nygård (Ap) i en pressemeddelelse.
Forslaget om skaderegistret, som Statens Vegvesen har udarbejdet på vegne af ministeriet, indebærer ændringer i færdselsloven og lov om finansielle virksomheder samt en ny på flere områder.
LÆS OGSÅ: Regeringen hæver afgiften på diesel og benzin igen
Forslaget er udformet sådan, at det bliver forsikringsselskabernes ansvar at levere data til registret. Det er flere forskellige typer af data der kan være i registeret. Eksempelvis kan det inkludere køretøjer med større skader defineret som enten en reparation til en værdi over 50.000 norske kroner eller hvis reparationen har kostet mere end 15 timer på et værksted.
Et tredje forslag er at registrere oplysninger om skader på biler generelt. Fristen for at indsende høringssvar er den 1. marts 2025. Det vides dog ikke, hvornår loven kan træde i kraft, hvis den bliver til noget.
Den norske transportminister fremhæver, at et skaderegister også kan hjælpe med at bekæmpe social dumping i transportsektoren.
– Branchen har gennem tiden haft et behov for sådan et register, og derfor er det vigtigt at få det på plads. Det vil bidrage til en mere seriøs værkstedsbranche, siger Nygård.
Tiltaget kommer i en periode, hvor der generelt er fokus på bæredygtighed og sikkerhed i transportsektoren. For eksempel er Volvo begyndt at udforske anvendelsen af syntetisk diesel som en løsning, der kan reducere miljøbelastningen fra fossile brændstoffer.
Spørgsmålet om hvorvidt danske bilister bør have adgang til et tilsvarende skaderegister, melder sig selvfølgelig i lyset af de norske planer. Øget gennemsigtighed i brugtbilsmarkedet og muligheden for at højne trafiksikkerhed er to relevante argumenter for at overveje en lignende model i Danmark.