Udbrændte elbiler udgør en sundhedsrisiko, da kræftfremkaldende stoffer kan samle sig på batterierne. Der er ingen retningslinjer på området.
Udbrændte elbiler og især deres batterier kan udgøre alvorlige sundhedsrisici. Et centralt problem er de kræftfremkaldende stoffer, der kan ophobes på overfladen af batterierne.
Desuden skal autoophuggerne forholde sig til risikoen for, at batterine kan genantænde. Det er da også allerede sket. Læs mere om det her.
De sundhedsskadelige batterier skaber bekymringer. Både for miljøet og de mennesker, hvis levebrød det kan blive at håndtere de udbrændte elbiler.
En konkret tilfælde hos Næstved Autoophug, som Motor-magasinet beskriver, illustrerer problematikken. Her har en udbrændt elbil nemlig stået i en container i mere end et år.
– Batteriet kan stadig antænde, og der kan være sundhedsskadeligt støv, som er kræftfremkaldende, siger Jakob Kristensen, udviklingschef hos genvindingsvirksomheden Stena Recycling, til mediet.
LÆS OGSÅ: Volvo vil redde dieselmotoren med ny teknologi
Den slags støvpartikler kan sprede sig og skade både mennesker og natur. Ifølge Poul Norby, professor i kemi og batterispecialist ved DTU, udgør batterierne ikke kun en akut brandfare.
men også en langsigtet sundhedsrisiko. Håndtering af sådanne biler kræver specialudstyr og ekspertise. Men selv med disse forholdsregler kan risikoen i forbindelse med håndteringen af batterierne fjernes helt.
Problemet med udbrændte elbiler er endnu relativt begrænset i Danmark. Men det forventes at vokse markant i de kommende år.
Mobilty Denmark, bilimportørernes brancheorganisation, anslår, at der i 2030 vil være en million flere elbiler på de danske veje end oprindeligt antaget. Dette vil sandsynligvis føre til flere tilfælde af brande og dermed flere udbrændte batterier, der skal håndteres sikkert.
Autoophuggere står i dag over for store udfordringer. De udbrændte elbiler og deres batterier kan ikke genbruges eller genvindes på traditionel vis. Udover de økonomiske tab er der også en øget risiko for, at skadelige stoffer slipper ud i miljøet, hvis ikke de behandles korrekt.
Det rejser spørgsmået om, hvorvidt der er behov for strengere regler og bedre teknologiske løsninger. Som det er lige nu, efterlader udbrændte elbiler eksempelvis en regning på 40.000 kroner, når eksempelvis batteriet i en brændt Tesla skal skaffes af vejen korrekt.