Annonce:

Ferrari står fast – nægter at bygge biler her

Det går godt for Ferrari. Faktisk så godt, at USA kan rende og hoppe. Bilmærket kommer ikke til at flytte produktionen, selvom Trump truer med høje tariffer.

Annonce:

Ferrari har tydeligt afvist at flytte produktionen til USA, selvom der trues med nye toldsatser, som kan ramme det internationale marked.

Bilmærkets direktør, Benedetto Vigna, understreger, at Ferrari kun vil bygge biler i Maranello, Italien. Den klare udmelding kommer som svar på spørgsmål om, hvorvidt Ferrari ville overveje at etablere fabrikker uden for Italien.

– Vi producerer biler i Maranello, sagde Benedetto Vigna i et interview med Reuters og tilføjede:

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi vil sælge biler i USA, men vi vil producere biler i Maranello.

Udspillet kommer i kølvandet på trusler om højere toldsatser fra den kommende præsident Donald Trump.

Selvom ændringer i handelsbetingelserne kan påvirke de internationale markeder, mener Vigna ikke, at det vil få betydning for appetitten efter Ferraris gadebiler i USA. Direktøren forholder sig i stedet, at mærket vil tilpasse sig. Også vil man skulle blive ramt af told.

– Vores ordrebog er ret stærk. Han (Trump, red.) beslutter, hvad der skal gøres her, og vi vil tilpasse os de nye regler… der vil være toldsatser for os, for alle. Det er godt, fordi når virkeligheden omkring dig ændrer sig, er det en måde at fremme mere og mere innovation, udtalte han.

Ferrari har for nylig åbnet en ny fabrik i Maranello, hvor produktionskapaciteten er blevet yderligere styrket. Ved indvielsen deltog blandt andre Italiens præsident Sergio Mattarella og bestyrelsesformand John Elkann. Elkan som kort efter blev direktør for hele Stellantis.


Ifølge Vigna understreger den nye fabrik Ferrari engagement og forpligtelse over for Italien og det uanset udefrakommende pres.

En anden central plan for Ferrari er lanceringen af den første fuldelektriske bil, som forventes præsenteret i fjerde kvartal af 2025.

Spørgsmålet om bilens pris, som tidligere har har været rygtet over 500.000 euro, blev dog ikke præciseret yderligere. Ifølge Vigna skal vi tættere på det egentlig lanceringstidspunkt for at få mere at vide om prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ferraris strategi er klar: Produktionen skal forblive i Maranello. Mens bilerne fortsat skal finde vej til markeder som USA, trods eventuelle toldmæssige udfordringer.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også