Annonce:

Toyota Urban Cruiser er japanernes næste elbil

Efter den skandaleramte bZ4x forsøger japanerne sig med endnu en elbil. Toyota Urban Cruiser er navnet på den nyeste bil i modelprogrammet.

Annonce:

Toyotas næste elbil hedder Urban Cruiser. Den er en kompakt SUV med et robust design, der er målrettet det populære segment af kompakte SUV’er, hvor udbuddet af elbiler stadig er begrænset.

Urban Cruiser er baseret på konceptbilen Urban SUV Concept, som blev præsenteret sidste år.

Urban Cruiser har et moderne design med Toyotas karakteristiske hammerhaj-front, kraftfulde kofangere og et bredt lygtebånd bagtil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver importøren i en pressemeddelelse.

Den måler 429 cm i længden, 180 cm i bredden og 164 cm i højden, hvilket gør den en smule større end Toyota Yaris Cross. Akselafstanden på 270 cm giver en rummelig kabine med fleksible bagsæder, der kan længdeforskydes for at optimere pladsen til passagerer eller bagage.

Urban Cruiser kommer med to forskellige batteripakker: en 49 kWh version med forhjulstræk og en 61 kWh version med mulighed for enten forhjuls- eller firehjulstræk. Begge batteripakker er af typen litium-jern-fosfat (LFP) og kommer med en garanti på op til 10 år eller 1.000.000 km.

Firehjulstræk-udgaven er udstyret med en 48 kW elmotor på bagakslen, der giver stabile køreegenskaber under forskellige forhold. Både forhjuls- og firehjulstræk-versionerne har funktioner, der forbedrer kørslen på glatte overflader.

Bilen er udstyret med en række sikkerhedsteknologier, herunder automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot og vejbaneassistent. Derudover har den et 360 graders panoramakamera, der giver føreren et godt overblik over omgivelserne.


I kabinen finder man et 10.25″ digitalt display foran føreren og en 10.1″ multimedie touch skærm med indbygget navigation og smartphone-integration. MyToyota appen giver adgang til funktioner som batteristatus, ladestationer og opladningsovervågning.

Urban Cruiser forventes at blive præsenteret for offentligheden i januar på biludstillingen i Bruxelles. Toyota vil offentliggøre yderligere specifikationer, udstyrsvarianter og priser i starten af det nye år. Det er endnu ikke bekræftet, om Urban Cruiser kommer til Danmark.


Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også