Annonce:

Nissan har bygget en elektrisk Skyline R32 GT-R

Det bliver muligvis noget af det sidste, Nissan gør. Mærket, der kan være gået konkurs næste år, har bygget en elektrisk Skyline R32 GT-R.

Annonce:

Nissan har bygget en elektrisk udgave af Skyline R32 GT-R.

Projektet, der begyndte i marts 2023, markerer en ny retning for den ikoniske sportsvogn. I stedet for den originale RB26DETT-rækkesekser er bilen nu udstyret med komplet, elektrisk drivlinje. Den elektriske Skyline R32 GT-R præsenteres officielt på Tokyo Auto Salon i 2025.

Ifølge Nissan er målet med projektet at kombinere de klassiske kvaliteter fra BNR32, der er modellens interne fabrikskode, med mere moderne teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bilen blev allerede vist frem i slutningen af sidste måned i forbindelse R’s Meeting på Fuji Speedway i Japan. Designet er stort set uændret i forhold til originalen. Men enkelte detaljer er tilpasset. Tågelygterne er fjernet, og bremsekalibrene er nu malet orange.

Nissan har endnu ikke offentliggjort nogle tekniske detaljer. Det er dog sandsynligt, at bilen fortsat har firehjulstræk, muligvis med to elektriske motorer – én ved hver aksel.

Hvis vi sammenligner med Ariya Nismo, som har en ydelse på 430 hk og 600 Nm, vil den elektriske Skyline R32 så nemt som ingenting overgå den oprindelige udgave, der ydede 276 hk og 367 Nm.

Altså officielt. For faktisk leverede den forholdsvis lille rækkesekser meget mere, end Nissan ville stå ved dengang, bilen var ny i 1989. En såkaldt ‘gentlemen-aftale de japanske bilmærker i mellem betød nemlig, at de alle holdt sig under 300 hestekræfter. På papiret..

Flere helt originale biler har dog gentagne gange bevist på et rullefelt, at de har langt over 300 hestekræfter fra fabrikken. Modificeret kan RB26’eren få op mod 2.000 hestekræfter at gøre godt med.


Selvom Nissan beskriver det elektriske R32-projekt som en ‘engangsforestilling’, er der meget der tyder på, at den næste GT-R i rækken bliver helt elektrisk. Hvis Nissan da overhovedet når så langt.

Mærket har nemlig så alvorlige, økonomiske problemer, at selv den administerende direktør vurderer, at det hele kan være gået konkurs om et år. Læs mere om det her.

Overlever Nissan, kan japanerne bygge videre på en konceptbil kaldet Hyper Force, der siges at være god for en effekt på én megawatt. Eller det samme som 1.341 hestekræfter.

Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Forbrændingsmotoren er det allerede slut med. Nissan har forlængst meddelt, at man ikke vil smide penge efter teknologien. Omvendt forventer japanerne i 2028 at være klar med de første solid state-batterier. En batteritype der i årevis har været udråbt som elbilens egentlig revolutuon.

Responsiv Iframe

Indtil da vil den elektriske Skyline R32 kunne ses på Tokyo Auto Salon fra 10.-12. januar. Den nuværende R35 GT-R vil også være til stede i en Nismo Special Edition som kun fås i Japan.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også