Annonce:

3 ud af 5 elbiler dør når det bliver rigtig koldt

3 ud af 5 elbiler klarer ikke temperaturer ned til minus 42 graders celcius. Den kinesiske MG 4 måtte eksempelvis bugseres væk.

Annonce:

3 ud af 5 elbiler klarer sig ikke, når temperaturen falder til ekstremt kolde niveauer.

Spørgsmålet om, hvor godt elbiler kan fungere i iskolde omgivelser, bliver stadig mere relevant, i takt med at vintervejret i Norden kan byde på temperaturer langt under frysepunktet.

I februar 2023 blev fem elbiler udsat for en test ved helt ned til minus 42 grader. Resultaterne viser, at flere elbiler havde store problemer under de ekstreme forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge DMI skal vi tilbage til 1982 for at finde den laveste temperatur, der nogensinde er målt i Danmark. I Thy var der januar det år ned til -31,2 grader.

Den norske bilistorganisation NAF og Motor.no udfører hvert år verdens største vintertest af elbilers rækkevidde.

Under disse test bliver bilerne kørt under vinterforhold med temperaturer typisk mellem minus 5 og minus 10 grader. I 2023 mistede nogle elbiler over 30 procent af deres rækkevidde, mens Tesla Model S satte en rekord med en rækkevidde på 530 kilometer under testen. Men hvordan klarer elbiler sig, når temperaturerne bliver endnu lavere?

For at finde det svar gennemførte Norsk Elbilforening en kuldetest under mere ekstreme forhold. Fem forskellige elbiler blev udvalgt til at blive udsat for temperaturer ned til minus 42 grader i en kæmpe fryser.

De testede biler omfattede BMW iX, Kia Niro EV, MG4, Nissan Ariya og Renault Megane E-Tech. Inden testen blev bilernes batteripakker ladet op til 80 procent, hvorefter de blev placeret i fryserummet i 12-14 timer, fordelt i intervaller med minus 25, minus 30 og minus 35 grader.


Resultaterne afslørede, at tre ud af de fem elbiler ikke kunne klare kulden. MG4 kunne ikke engang få forbindelse med nøglen efter testen. Den kinesiske elbil måtte efterfølgende bugseres ud af fryseren.

Nissan Ariya kunne testholdet godt få liv efter testen. Men efter fire minutters opvarmning gik bilen ud.

Kia Niro EV startede, men stoppede efter 11 minutters opvarmning. Indrømmet, i så lave temperaturer vil selv biler med forbrændingsmotorer have det svært.

Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Men testen understregede, at elbilernes 12-volts batteri er en åbenlys svaghed under ekstrem kulde. Og det er faktisk et problem flere steder, viser undersøgelse.

Responsiv Iframe

Det er dog værd at bemærke, at elbilerne rækkevidde ikke blev testet under disse ekstreme temperaturer.

For mange elbilsejere kan dette dog stadig være en bekymring, idet vintervejret ofte reducerer bilernes rækkevidde betydeligt. Testen fremhæver behovet for fortsat udvikling af teknologien, så elbiler kan klare selv de mest barske vinterforhold.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også