Det kan blive så billigt, at det er en dårlig idé. I hvert fald når man spørger det tyske politi om tuning fra Temu.
Tuning og delene dertil er ofte rigtig, rigtig dyre. Den kinesiske platform kan være genvejen til billigere løsninger. Men det er en dårlig idé, siger politiet.
I hvert fald i Tyskland.
I den tyske delstat har ordensmagten ifølge Bild ligefrem ansat en tuningsekspert. Han hedder Kai Schiffer, og det er ham, der synes, de billige dele fra Kina er en dårlig idé.
– Jeg er personligt stødt på spacere, der faktisk blev bestilt hos Temu. Disse er naturligvis mange gange billigere, men når aldrig de standarder, der gælder her i landet, lyder det fra politiets ekspert.
Kai Schiffer har dog intet problem med, at de tyske bilister tuner deres biler. Langt de fleste, der har biler som hobby, gør det nemlig lige efter bogen.
– Det er en dejlig hobby, og jeg kan godt lide de personer, der virkelig kender deres køretøj – som ved, hvad styrkerne og svaghederne er, og hvad der skal repareres.
Noget andet er, at ikke alle elbiler faktisk kan tunes. Her hentyder politiets tuningekspert især til elbiler. De biler har der bare ikke de samme muligheder. Men vægten er også et problem for elbilerne. Den er næsten umulig at gøre noget ved.
At politiet dog ikke har noget problem med folk, der skruer i biler, er ordensmagtens deltagelse i Essen Motor Show et levende bevis på. Hvert år står der en ny tunet politibil på Europas største bilmesse. I år var det en AC Schnitzer-ombygget BMW M2. Læs mere om det her.