Annonce:

Jaguar: I biler til 1 million er folk ligeglade med motoren

Hvis Jaguar overlever, vil mærket kun bygge biler der fra ny koster mindst én million kroner. Og her er motoren ligegyldig, siger direktør Rawdon Glover.

Annonce:

Folk, der er klar og i stand til at bruge mindst 1 million danske kroner på en ny bil, er fuldstændig ligeglade med, hvilken motor bilen har.

Det fortæller Jaguars direktør Rawdon Glover i et interview til Top Gear.

Jaguar, der efter manges mening lagde sig selv i graven, da mærket i begyndelsen af december præsenterede både et nyt logo og såkaldt brand-identitet, er tilsyneladende helt ligeglade.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Folk køber biler på baggrund af, hvordan bilerne ser ud. Motoren kommer ind på en 13. plads, når man spørger folk, hvad de prioriterer, siger Rawdon Glover.

Glover mener da også, at det ikke er på grund af den elektriske drivlinje, at Jaguars kunder vælger mærket til eller fra.

– De køber bilen, fordi de synes, den er smuk. Og fordi bilen taler til noget i dem, siger direktøren.

Det koncept, Type Zero Zero, som Jaguar præsenterede i december, er dog ikke mere overbevisende, end at den selv den danske importør den oversatte pressemeddele også vælger at tage en række forbehold.

– Dette dokument viser et øjebliksbillede af, hvor vi er i dag, og er altså ikke en vejledning til specifikationer eller tilgængelighed, ligesom det ikke indeholder et tilbud om salg af en bestemt bil, del eller tilbehør, lyder den afsluttende bemærkning i materialet.

Læs mere efter videoen:

Jaguar er dog ikke de eneste, der synes, at motoren i en bil er ligegyldig. Hos Mercedes-AMG tror man heller ikke på, at kunderne køber bilerne for deres motorer. Det handler i stedet om den øvrige teknologi, siger direktøren.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X