Kriminelle typer kan videresende bøder til helt uskyldige bilister, fordi disse kører rundt med digitale nummerplader, der skjuler dem for fotofælder.
Nye digitale nummerplader, der vinder frem i visse amerikanske stater, viser sig at være sårbare over for hacking. Noget som også kan undgå fotofælder.
Disse nummerplader, som erstatter de traditionelle metalplader med en digital skærm, kan manipuleres, så bilister kan undgå parkeringsbøder, vejafgifter og bøder fra fotofælder.
Sikkerhedsforskere har opdaget, at man ved at installere ny software i pladeholderen kan ændre det viste registreringsnummer. Selvom dette kræver fysisk adgang til bilen, kan nummeret efterfølgende ændres eksternt via en app til mobilen.
Producenten af de digitale nummerplader, Reviver, erkender problemet, men hævder, at det er “højst usandsynligt”, at teknologien bliver brugt af kriminelle.
Virksomheden har dog ingen mulighed for at forhindre installation af den falske software i ældre modeller.
– Det er et stort problem, fordi der nu er tusindvis af nummerplader med dette problem, og du skal opdatere hardwaren for at løse det,” siger sikkerhedsforsker Josep Rodriquez til Wired.
Reviver oplyser, at fremtidige nummerplader vil benytte en anden type hardware, der forhindrer problemet.
Digitale nummerplader, der allerede er taget i brug, kan opdateres. Men det kræver altså fysisk adgang til bilen. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning modtager bilejeren en meddelelse, hvis nummerpladen fjernes fra bilen.
Det er langt fra første gang, at nummerplader indgår i kriminelles krumspring. Nogle bilister er dog ikke klar over, at de faktisk gør sig til kriminelle.
Det hele skyldes ét lille klistermærke som mange bilister ynder at ‘pynte’ både den forreste og bagerste nummerplade med. Men da de danske nummerplader er statens ejendom er det strengt forbudt at gøre noget ved dem. Straffen er da også temmelig stor. Læs mere om det her.