Den tidligere direktør for og stifteren af Autoconsult Preben Egelund er en bedrager. Det har han rettens ord for. Nu skal han i fængsel.
Stifter af og den tidligere teknisk direktør i AutoConsult, Preben Egelund, er blevet dømt for bedrageri.
Det skriver virksomheden selv i en pressemeddelese sendt til Boosted.
Retten har fundet det bevist, at stifteren af firmaet, der lever af at teste ombyggede biler, før disse kan godekendes af myndighederne, forsøgte at overføre en kundes tilgodehavende til sig selv.
Sagen blev afgjort med 40 dages betinget fængsel. Det betyder, at Preben Egelund skal i fængsel, hvis han igen begår noget kriminelt.
Det har byretten i Glostrup afgjort. Sagen blev rejst af anklagemyndigheden på baggrund af en politianmeldelse fra AutoConsult.
– For os er det her afslutningen på en lang proces. Det er ikke rart, når nogen bliver idømt fængsel.
– Men for os, har det været vigtigt at få rettens ord for, at man helt principielt selvfølgelig ikke må bedrage sig til midler fra vores kunder.
– Det har for os i AutoConsult været en ubehagelig sag og proces, og det er ikke med vores gode vilje, at vi skal ende i en politisag.
– Men det sætter standarden for, at vi i AutoConsult altid skal være en virksomhed, som har styr på det moralske kompas lyder det fra administerende direktør i AutoConsult Jan Nyboe.
Det er ikke første gang i år, at en person i den danske bilbranche bliver dømt for noget kriminelt.
Tilbage i september blev en 46-årig synsmand, der er bosat på den københavnske vestegn, dømt for sin rolle i et større sagskompleks om klonede biler.
Retten fandt det bevist, at manden havde modtaget bestikkelse for syne og godkende mindst syv klonede biler. Dommen betød også, at den 46-årige mister retten til at fungere som synsmand.
Han slap dog med en advarsel om udvisning. Det selvom senioranklager Laura Jensen fra National Enhed for Særlig Kriminalitet dengang sagde, at sagen var en af de mest omfattende sager om svindel nogensinde.