Batterier i elbiler taber kapacitet. Men ikke så meget som mange måske forventer. Heller ikke efter 260.000 kilometer. Det viser ny, tysk test.
Batterier i elbiler holder længere end forventet, viser en ny tysk test. Dekra, en tysk synskæde, har analyseret data fra 25.000 batteritests, og kortlagt hvordan batterierne klarer sig efter op til 260.000 kilometer.
Resultaterne viser, at de fleste batterier stadig har en høj kapacitet, selv efter at have kørt lange distancer.
Dekra fremhæver blandt andet seks eksempler på Jaguar I-Pace, der har været brugt som taxaer og kørt mellem 29.000 og 42.000 kilometer. Modellen har ellers fået meget kritik for at være en brandbombe. Så meget at Jaguar har købt flere tusinde biler tilbage. Læs mere om det her.
På trods af hyppig opladning til 100 procent, havde batterierne i disse biler stadig mellem 95 og 97 procent af deres oprindelige kapacitet.
Generelt anbefales det at undgå at lade batterier i elbiler op til 100 procent for at bevare kapaciteten bedst muligt. Dekras testresultater viser dog, at batterierne i elbiler ofte klarer sig bedre end forventet, selv ved hyppig opladning til 100 procent.
– Selv i biler med højere kilometertal måler vi i de fleste tilfælde et sundhedsniveau på over 90 procent,” siger Christoph Nolte, chef for Dekra i en pressemeddelelse.
Tallene stammer fra en batteritest til brugte elbiler, som Dekra tilbyder. Virksomheden ønsker dog ikke at offentliggøre, hvilke bilmodeller der klarer sig bedst eller dårligst i testen.
Det er bestemt ikke alle, der har lige så meget til overs for batteripakker som tyskerne har. En kroatisk specialist i elbiler retter helt omvendt en skarp kritik af batteripakkerne, som man mener har affald efter bare 100.000 kilometer. Find den og mange flere spændende artikler på Boosted.