Annonce:

Frankrig dropper statsstøtte til små elbiler – har ikke råd

I et noget bizart, politisk træk har Frankrigs regering besluttet at droppe alt statsstøtte til elektrisk motorcykler og små elbiler som Citroën Ami.

Annonce:

Frankrig har taget en drastisk beslutning om at fjerne statsstøtten til visse elbiler. Årsagen er, at den franske stat ikke længere har råd til at opretholde regeringens meget generøse støtteordning.

Ændringen sker som følge af dekret nr. 2024-1084, der reducerer tilskud til elbiler og helt fjerner dem for to- og trehjulede køretøjer som motorcykler, scootere og cykler.

Tidligere kunne man få mellem 4.000 og 7.000 euro (ca. 30.000 til 52.000 kr.) i statsstøtte til elbiler, men dette beløb er nu reduceret til mellem 2.000 og 4.000 euro (ca. 15.000 til 30.000 kr.). Elcykler og ladcykler, der har modtaget statsstøtte siden 2017, mister helt deres tilskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Beslutningen har vakt bekymring i branchen, da analytikere frygter en dominoeffekt, hvor andre lande med pressede budgetter vil følge Frankrigs eksempel.

Det skriver Autodrive.

USA er et af de lande, der holder øje med situationen, da de også kæmper med at finde en bæredygtig model for statsstøtte til elbiler.

Frankrigs beslutning rejser et vigtigt spørgsmål: Kan man forene ansvarlig økonomisk politik med ønsket om at fremme grøn transport?

Ved at reducere statsstøtten til elbiler risikerer Frankrig at bremse udviklingen, som EU ellers skubber på for at få igennem, og skabe usikkerhed om fremtiden for elbiler og de arbejdspladser der er forbundet med biltypen.

Læs mere efter videoen:

Krise i bilindustrien generelt er der nemlig nok af. Senest har Porsche meddelt, at krisen i Volkswagen-koncernen, som mærket fra Zuffenhausen er ejet af, kan betyde et farvel til helt op i mod 8.000 ansatte.

Frankrigs situation kan ses som en advarsel til andre lande, der overvejer at ændre deres politik, når det kommer til statsstøtte af elbiler. Eller måske det modsatte?


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X