Annonce:

BMW dropper ikonisk knap helt efter 24 år

Faktisk er tyskerne allerede begyndt på det. Men efter 24 år med en fysisk knap til det såkaldte iDrive-system ser det endegyldigt ud til at være slut for BMW.

Annonce:

Meget tyder på, at BMW fjerner den fysiske knap til det iDrive-system, som mærkets biler har kørt rundt med siden 2001.

Knappen, der i forskellig form har været en fast bestanddel af BMWs interiør i 24 år, erstattes af et nyt system med fokus på touchskærm, stemmestyring og et head-up display. Det sidste kommer til at fylde hele foruden. Læs mere om det her.

Ændringen træder i kraft i slutningen af 2025 og vil omfatte alle nye modeller. Herunder elbilerne i Neue Klasse-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det nye iDrive-system projicerer information på forruden i et bredt format, der strækker sig fra A-stolpe til A-stolpe. BMW kalder det “panoramaudsigt”. Som tilvalg kan man få et avanceret head-up display med 3D-teknologi, der viser navigationspile over panoramaudsigten.

Fysiske knapper på rattet til funktioner som blinklys og vinduesviskere vil fortsat være til stede. Men den centrale iDrive-knap på midterkonsollen forsvinder.

BMW begrunder beslutningen med, at færre bilister bruger knappen, og at den ikke er kompatibel med moderne apps.

– Der kommer flere og flere tredjeparts-apps, og disse er absolut ikke optimeret til en kontrolknap, siger Joern Freyer, chef for brugeroplevelsesudvikling hos BMW, til Auto Express.

Freyer uddyber, at touchskærmen og stemmestyringen giver en mere intuitiv og fleksibel brugeroplevelse, der er bedre egnet til moderne behov.

Læs mere efter videoen:

BMWs beslutning om at fjerne iDrive-knappen markerer et skift i bilproducentens designfilosofi. Hvor knappen tidligere var central for betjeningen af infotainmentsystemet, satser BMW nu på en mere digital og integreret tilgang.

Det nye system giver mulighed for en mere strømlinet brugerflade og en mere personlig tilpasning af bilens funktioner.

Om brugerne vil tage godt imod ændringen, er endnu uvist. Mange BMW-entusiaster har værdsat iDrive-knappens præcision og brugervenlighed.

Læs mere efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også