Danmark fik nye fotovogne 1. januar. De blitzer dog langt fra alle bilister. Faktisk er det kun lastbilchauffører og vognmænd der kan ryge i fælden.
Vi er kun lige kommet en uge og nogle dage ind i det nye år. Men allerede nu skaber nye fotovogne på vejene stor debat blandt bilisterne.
For hvad er de til? Ifølge presse-fotos.dk drejer om fotovogn, der specfikt går efter lastbiler, der ikke betaler kilometerafgift. En afgift der blev indført gradvist 1. januar 2025 og som skal dække samtlige kilometer vej i Danmark i løbet af nogle år.
– Fra 1. januar 2025 vil lastbiler på 12 ton og derover betale afgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet (cirka 10.900 kilometer).
– Det vurderes at dække over cirka 75 procent af det samlede antal kørte kilometer med lastbiler, skriver vejafgift.dk.
Trods kraftige protester, der sidste år lammede store dele af trafikken i Danmark, er regeringen fast besluttet på at indføre afgiften. Og det er altså derfor, de nye fotovogne er rullet ud på vejene.
Ordningen møder dog også massiv kritik. Alene i administration koster det ifølge DTL Danske Vognmænd staten 300 millioner kroner om året.
– Der er tale om en ekstrem dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på. Omkostningen til administration svarer til næsten 30 pct. af nettoprovenuet på 1 mia. kr årligt.
Det er bygget på en formodning om, at 10 procent af lastbiltrafikken i 2030 vil være eldrevet, og det udelukker fuldstændig brugen af eksempelvis biodiesel og biogas. Vi mener ikke, at det balancerer overhovedet, skriver organisationen.
Lige nu er reglerne skruet sådan sammen, at lastbilerne skal betale godt 1,20 kr. pr. kørt kilometer for at køre på de kilometer af vejene, der er belagt med afgift. Fra og med 2027 afgiften dog blive rullet yderligere ud, så den dækker samtlige 75.000 kilometer vej i landet.
Ejerne af lastbilerne er langt fra de eneste, der skal betale mere for overhovedet at køre på vejene i 2025. Det samme skal alle privatbilisterne. I de seneste år er de periodiske afgifter nemlig steget voldsomt. Det samme er afgifterne på både benzin og diesel.
End ikke veteranbilerne, som ellers ikke køre ret mange kilometer hvert år, slipper for stigningerne. Læs mere om det her.