Annonce:

B8 GT er den sidste rigtige Alpina nogensinde

Alpina B8 GT er den sidste rigtige bil fra mærket, mens det endnu har status af selvstændigt bilmærke. Der 634 hestekræfter at gøre godt med.

Annonce:

Tilbage i marts 2022 købte BMW samarbejdspartneren Alpina. Og nu er tiden som selvstændigt mærke ved at være forbi.

I hvert fald er B8 GT, der er baseret på den nu også pensionerede BMW 8 Serie, den sidste rigtige Alpina, før betegnelsen bliver et udstyrsniveau fra München.

B8 GT har en 4,4-liters V8-motor med dobbelte turboer liggende ude foran mellem hjulene. Det giver den store 4-dørs ‘coupe’ hele 634 hestekræfter og 850 Nm.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det er i øvrigt 13 hestekræfter og 50 Nm mere end standard-modellen B7. Lige nok til at barbere 0,1 sekund af bilens tid fra 0 til 100 km/t som i øvrigt lyder på 3,3 sekunder.

Brug i alt 10,5 sekunder og speedometeret viser 200 km/t. Det er elektronisk begrænset til ikke at vise mere end 330 km/t. Så ved du det.

Udover motoren har automatgearkassen, firehjulstrækket og chassiet fået sig en opstrammer. Og så ser B8 GT noget anderledes ud en standardmodellen. Tyskerne fra Buchloe har bl.a. brugt mere kulfiber på bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Der skal produceres i alt 99 eksemplarer. Og produktionen begynder til juli. Om de allesammen er solgt på forhånd vides dog ikke. Ligesom det fortsat er uklart, hvad der præcist skal ske med Alpina fra næste år.

BMW har dog fortalt, at den tidligere Polestar-designer Maximilian Missoni bliver designchef for Alpina.

Herhjemme er der ifølge tal fra de danske bilimportørers forening, Mobility Denmark, ikke kommet en eneste Alpina på plader i løbet af 2024.

Læs mere efter videoannoncen:

LÆS OGSÅ: 2.500 fotofælder får nye funktioner mod bilister

Det skete heller ikke året før, hvor mærkets grundlægger Burkard Bovensiepen, der begyndte at tuner BMW’er til gadebrug i 1965, gik bort efter længere tids sygdom.

I det hele taget har de seneste par år revet flere af de helt store stjerner i bilernes verden væk. Rallylegenden Ken Block døde i en forfærdelig ulykke i januar 2023, mens flere af de store bildesignere også er taget videre. Bl.a døde Marcello Gandini, der tegnede Lamborghini Miura, i en alder af 85 år i marts 2024.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

  • B8 GT er den sidste rigtige Alpina nogensinde
  • B8 GT er den sidste rigtige Alpina nogensinde
  • B8 GT er den sidste rigtige Alpina nogensinde
  • B8 GT er den sidste rigtige Alpina nogensinde



Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også