Annonce:

Konkurs med 100 millioner i gæld – ladeoperatør genopstår

Den svenske ladeoperatør,Eways, der kort før nytår gik konkurs med en trecifret milliongæld, genopstår med nye ejere, skriver selskabet.

Ladeoperatøren Eways, der kort før jul gik konkurs med en gæld på mere end 100 millioner kroner, genopstår nu med en ny ejer.

Eways, der solgte produkter og tjenester til elbilopladning, efterlod sig en betydelig gæld til både kunder og skattevæsenet. Konkursen kom efter en periode med økonomiske vanskeligheder, hvor en rekonstruktionsplan blev afvist af Attunda Byret.

Annonce:

Nu har grossistvirksomheden KGK (KG Knutsson AB), der er aktiv i bilindustrien, købt Eways’ aktiver og drift fra konkursboet.

I første omgang afviste det svenske retssystem ellers en rekonstruktion af firmaet med den begrundelse, at Eways har haft en lavere omsætning end forventet, urealistiske fremtidsprognoser og en mangel på investorer.

KGK ser købet af ladeoperatøren som en strategisk investering i en fremtid med elbiler. Virksomheden har investeret i opladningsinfrastruktur siden 2015 og forventer fortsat vækst i denne sektor.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi i KGK er overbeviste om, at elbiler vil være en stor del af fremtiden, og derfor er en udbygget og velfungerende ladeinfrastruktur afgørende,” udtaler Johan Regefalk, adm. direktør i KGK, i en pressemeddelelse.

Købet af Eways giver KGK adgang til et etableret netværk og en kundebase inden for ladeinfrastruktur. Det er endnu uklart, hvilke konkrete planer KGK har for Eways’ fremtidige drift, og hvordan de vil håndtere den gæld, der var årsag til konkursen.

Kort før konkursen kom det frem, at Eways uberettiget havde beholdt kundenes penge. Samtidig kastede sammenbruddet mere end 600 boligforeninger, som havde firmaets ladestandere stående, ud i usikkerhedens mørke.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nogenlunde samtidig med den første konkurs i december blev det også afsløret, at Eways’ daværende direktør har brugt nogle af pengene i selskabet til at betale sin egen gæld i andre firmaer.

LÆS OGSÅ: Jaguars egne ansatte hader nyt “woke”-logo

Konkursen og redningen af Eways er langt fra den første af sin slags i bilindustrien på det seneste. Det er dog langt fra alle virksomheder der er lige så ‘heldige’.

Læs mere efter videoannoncen:

Sidste år kunne Boosted fortælle, at Fisker Inc. angiveligt lå i forhandlinger med Nissan. Japanerne endte dog med at springe fra. I dag er Fisker, der blev grundlagt af den danske bildesigner Henrik Fisker ved at lukke ned efter en afgørelse i det amerikanske svar på skifteretten.

Boosted har desuden fortalt, om hvordan bilmærket nordiske datterselskaber for længst er gået konkurs. Det danske hovedsæde i Fisker Center+ Copenhagen drejede allerede nøglen om i maj 2024.

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

Annonce: