Annonce:

Kriseramt bilmærke fyrer hver tredje ansatte

På batterifabrikken Novo Energy, der er ejet af kinesiske Volvo Cars, lægger man op til at fyre hver tredje ansatte. Direktøren kalder det ‘en svær beslutning’.

Tilbage i oktober sidste år købte kinesiske Volvo Cars batterifirmaet Northvolt ud af den fælles batterifabrik Novo Energy.

Men det har ikke været nok til at vende udviklingen på fabrikken. Og nu lægger ledelsen op til, at hver tredje af de 120 medarbejdere skal fyres.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Novo Energy i en pressemeddelelse.

Årsagen til den massive fyringsrunde er da også ganske enkel. Fabrikken skriver selv, at man er nødt til at tilpasse sig ‘ændrede markedsvilkår’ og en ’tilpasset forretningsplan’.

Udmeldingen betyder, at der nu taget hul på forhandlinger med de ansattes fagforeninger. Og hvad de munder ud i, er alt for tidligt at sige noget om.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi træffer denne svære, men nødvendige beslutning for at tilpasse vores organisation til de skiftende markedsforhold, og det er ikke noget, vi tager let på, siger Adrian Clarke, administrerende direktør i Novo Energy i en kortfattet melding til pressen.

Det Volvo-ejede batterifirma er langt fra det eneste, der skal svinge sparekniven i øjeblikket. De samme meldinger kommer fra stort set alle hjørner af bilindustrien. Selv bilmærkerne må stramme livremmen ind.

Eksempelvis mener Volkswagens finansdirektør, at mærket løber tør for penge om bare 2 til 3 år, hvis man ikke får vendt den negative udvikling. I forsøget på at redde økonomien har mærket bl.a. meddelt, at man vil lukke flere fabrikker i Tyskland.

Andre bilmærker er allerede bukket under for dårlig økonomi. Senest har det amerikanske bilmærke Canooo meddelt, at man kaster håndklædet i ringen.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Tilbage står en milliardstor gæld til flere kreditorer, og et firma der reelt har mindre end 50.000 dollar på kistebunden. Bl.a. fordi direktøren Tony Aquila har taget sig betalt med millionhøje lønninger og rejser i privatfly på bilmærkets regning.

– Vi vil gerne takke virksomhedens medarbejdere for deres dedikation og hårde arbejde. Vi ved, at du troede på vores virksomhed, som vi gjorde.

– Vi er virkelig skuffede over, at alt blev, som det blev, siger Canoo-direktør Tony Aquila i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hos Fisker Inc., der blev grundlagt af den danske designer Henrik Fisker, befinder man sig i samme situation. Ovenikøbet er mærkets bil Fisker Ocean netop blevet kåret som ‘årets værste’ af amerikanske Consumer Reports.

– Den er slet ikke dårligt at køre i. Men jeg har ondt af alle de mennesker, der har købt bilen, som nu ikke er noget værd og ikke kan repareres, siger Jennifer Stockburger fra Consumer Reports.

LÆS OGSÅ: Konkurs med 100 millioner i gæld – ladeoperatør genopstår alligevel

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Har du læst?

Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Annonce: