Annonce:

Toyota er verdens største bilmærke trods elbil-skepsis

Verdens største bilmærke tror ikke, at elbiler får mere end 30 procent af det globale bilmarked. Alligevel holder Toyota fast i førstepladsen.

Toyota er ikke klar til at smide alt overbord for elbilernes skyld. Alligevel holder det japanske bilmærke fast i sin plads som verdens mest værdifulde bilmærke.

Det viser en ny analyse fra Brand Finance.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det engelske konsulentfirma har regnet sig frem til, at Toyota er 66 milliarder dollar værd, mens Mercedes ligger lige efter med en værdisætning på 53 milliarder dollar.

Tesla er kun, siger Brand Finance, 43 milliarder dollar værd. Og det er faktisk mindre end Hyundai-gruppen, der også tæller Kia.

Den lavere værdisætning af det amerikanske mærke skyldes ifølge englænderne bl.a. mærkets direktør, Elon Musk.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Der er mange, der synes, han er vidunderlig. Men det er også mange, som synes det modsatte.

– Hvis du køber en elbil, er Musks persona formentlig afgørende for, om du vil købe en af hans biler. Men det er kun én af mange faktorer (som analysen er baseret på, red.), siger Brand Finance’ direktør David Haigh til CNBC.

Tilbage hos Toyota kan japanerne notere sig, at man ifølge Brand Finance er det 18. mest værdifulde firma i hele verden. Til sammenligning er Ferrari kun det 167. mest værdifulde. Også selvom folkene fra fabrikken fra Maranello er dem, der tjener absolut mest pr. bil.

Det mest værdifulde firma i 2024 var i øvrigt Apple, der blev skarpt efterfulgt af Microsoft og Google. Toyota har ikke kommenteret på historien om deres markedværdi. Omvendt holder japanerne fast i, at elbiler ikke er det eneste rigtige i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

– Det tavse flertal spekulerer på, om elbiler virkelig er ok at have som eneste mulighed. Men de tror, det er trenden, så de kan ikke sige fra, sagde bestyrelsesformand og tidligere direktør Akio Toyoda så sent som sidste år.

Helt pletfri er japanerne dog heller ikke. Det er bl.a. lige kommet frem, at koncernen må betale en gigantisk bøde på 11,6 milliarder for årelang snyd med dieselmotorer.

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også