Annonce:

Pinligt: Elektrisk Jaguar måtte lades med benzingenerator

Det næste bud på en elbil fra Jaguar – kaldet Type 00 – dukkede uventet op til modeugen i Paris. Her blev det nødvendigt at lade bilen med benzin.

Jaguar gør sig klart til at miste 85 procent af sine kunder, når de efter planen kun bygger elbiler i 2026. Modeugen i Paris endte dog med en benzingenerator.

Helt konkret løb Jaguars prototype, der meget uventet dukkede op under modeugen som et pr-stunt, tør for strøm.

Og så måtte bilmærkets teknikere finde på alternative løsninger, da der ikke var en ladestander i nærheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Løsningen blev en Defitec 2000i. Kortsagt en generator, der laver strøm ved hjælp af benzin. Det tiltrak selvfølgelig en hel del nysgerrige blikke, da Jaguar-folkene løb tør.

Tidligere har Jaguar Type 00 kun været vist på billeder. Men under Paris Fashion Week dukkede der uventet en meget blå prototype af bilen op. Tidligere har bilen været vist i en meget skrigende lyserød og en lettere babyblå farve.

Jaguar vil slet ikke sælge elbiler for under 1 million kroner

Modeugens besøgende kunne derefter se Jaguars nye koncept for første gang nogensinde i ‘levende live’. De fleste var nok mest chokerede over, at det tidligere britiske bilmærke holder fast i det meget kantede design.

En ting, billeder fra modeugen ikke giver svar på, er hvordan der reelt ser ud inde i Type 00. Faktisk er der slet ingen billeder af interiøret. Altså andre end dem Jaguar selv har vist.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Elbilen er bygget på Jaguars egen elbilplatform kaldet JEA. Det har tidligere været fremme, at elbilen får en rækkevidde på 770 kilometer. Og at opladningen klares på et kvarter. Hvis man da kan nøjes med en rækkevidde på 320 kilometer.

Meget tyder på, at Jaguar udmærket er klar over, at man ved kun at bygge elbiler smider størstedelen af det nuværende kundegrundlag væk.

Faktisk regner direktør for dele, hele Rawdon Glover, med, at hele 85 procent af kunderne forsvinder i 2026. Og måske er det, fordi de i virkeligheden slet ikke har råd til en ny bil fra mærket på det tidspunkt.


Jaguar vil nemlig slet ikke sælge biler, der koster under en million kroner fra fabrikken. I stedet er den nye strategi, at mærket skal være et alternativ til Bentley og Rolls-Royce. Og ikke som før til Mercedes, BMW og Audi.

Rawdon Glover har dog travlt med at fortælle medierne, at Jaguar slet ikke gider sine ‘gamle kunder’. Tværtimod skyder han med skarpt mod kritikerne af mærkets nye branding, logo og design, som han kalder intolerante.

Omvendt har mærket ikke haft hæld med de elbiler, man allerede har bygget. Den amerikanske importør har købt adskillige tusinde biler tilbage på grund af brandfare. Noget den danske importør dog nægter at gøre.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også